Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udbringningsgiganten Takeaway.com vil opkøbe Just Eat, der er stiftet af danske Jesper Buch. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg, ifølge EB.dk.

Selv skriver Just Eat i en pressemeddelelse, at bestyrelsen diskuterer, om de skal gå sammen med konkurrenten.

Tilbage i februar skrev britiske The Guardian, at kapitalfonden Cat Rock Capital Management, der ejer 1,9 procent af aktierne i Just Eat, krævede, at firmaet indstillede jagten på en ny topchef og i stedet skulle gå målrettet efter at fusionere med netop Takeaway.com.

Medina åbner café i Hørsholm

Medina kaster sig over restaurationsbranchen og åbner en café i Hørsholm. Sammen med en forretningspartner har hun overtaget en tidligere frugt- og grønthandel, som nu omdannes til et take away-sted.

Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter

Efter 16 års fravær er Pizza Hut tilbage i Danmark. Fredag åbnede kæden sin første restaurant på Sjælland i Ballerup, samtidig med en ny restaurant i Vejle. Planen er at etablere 23 restauranter i hele landet.

Log ind