Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den tidligere mangeårige ejer af Svinkløv Badehotel, Lise Emborg, må opgive at få fingrene i et andet historisk badehotel. For nylig gik det 100 år gamle Sanden Bjerggaard Hotel ved Slettestrand i Fjerritslev konkurs, og det har den nordjyske mangemillionær været meget interesseret i at overtage.

Men budkampen er ikke faldet ud til hendes fordel, erfarer Børsen.

Jan Middelboe, der ejer det nærliggende Galleri Lien, som sælger dansk og international topkunst, bød nemlig højere, og overtaget nu hotellet.

Sanden Bjerggaard blev tidligere på året sat til salg, fordi milliongælden var vokset langt op over skorstenen, og ejerne måtte hele tiden optage nye lån for at betale løn til medarbejderne.

Dyvig Badehotel bliver Jyllands første femstjernede hotel

Det ikoniske badehotel på Nordals har som det første i Jylland opnået den prestigefyldte femstjernede klassificering i det officielle europæiske system. Det vidner om luksus, gastronomi og service i særklasse – uden for hovedstaden.

Svinkløv Badehotel fastholder solid indtjening

Svinkløv Badehotel holder fast i en stabil økonomi med et overskud på 642.619 kr. i seneste regnskabsår. Det er et lille fald fra sidste år, hvor resultatet lød på knap 700.000 kr., men hotellet forbliver en sund forretning.

Log ind