Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Forenede Hotelservice. Sådan lyder navnet på et nyt tiltag fra landets næststørste servicekoncern Forenede. Det nye selskab skal planmæssigt servicere landets hoteller, restauranter og eventarrangører med en bred palet af ydelser i en tid, hvor branchen rekordtrives og udvider.
Og der er ingen jysk ydmyghed at spore hos den Esbjerg-baserede og brancheerfarne administrerende direktør, der skal stå i spidsen for Forenede koncernens nye landsdækkende forretningsben, når han bliver bedt om at sætte ord på ambitionerne for virksomheden. Målet står således helt klart for den nyansatte 49-årige direktør Allan Nielsen:
”Forenede Hotelservice har det klare og veldefinerede mål at blive Danmarks største og bedste leverandør af professionelle og målrettede facility management-løsninger til hele den danske hotel-, restaurations- og eventbranche,” siger han, og fortsætter:
”Vi har erfaringen, volumen, organisationen og fagkompetencerne til at kunne fungere som en totalleverandør af services til hotellerne i en tid, hvor deres fokus er på at kunne håndtere en stadig stigende efterspørgsel af værelser,” forklarer Allan Nielsen og peger på, at samarbejdet samtidig potentielt kan give væsentlige økonomiske besparelser, øget effektivitet og større fleksibilitet for hotellerne.
49-årige Allan Nielsen kommer senest fra en stilling som hoteldirektør for det 4-stjernede full-service hotel i Esbjerg kaldet ”Hotel Britannia”. Tidligere har han blandt andet bestredet stillinger som HR-direktør i en årrække for hotelkæden Hilton & Scandic, HR-vicedirektør i dagligvarekoncernen Dagrofa og som hoteldirektør for flere forskellige hoteller i Scandic-hotelkæden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny kampagne skal sikre bedre arbejdsmiljø i restaurationsbranchen
28-11-2024
-
Lokalkendt kok skal løfte Schackenborgs gastronomi
28-11-2024
-
Hotel Nyborg Strand vinder principiel sag om afbestillingsgebyr
28-11-2024
-
Ægtepar vil udvide deres hotelportefølje med to nye hoteller om året
28-11-2024
-
Restaurant Flammen markerer jubilæum med nyåbning i Kolding
28-11-2024
-
PostNord Danmark Rundt starter på Bornholm i 2025
28-11-2024
-
Tømrermester køber 200 år gammelt hotel i Bogense
28-11-2024