"Finder ministeren det proportionelt, at en restaurant, bar eller natklubrisikerer at miste sin alkoholbevilling på baggrund af en enkelt – måske uberettiget – klage over racisme, hvis regeringens nylige udspil om racismebliver vedtaget?"

Sådan lød spørgsmålet fra Mette Thiesen (DF), da hun onsdag stillede et §20-spørgsmål til erhvervsminister Morten Bødskov (S) i Folketingssalen.

Spørgsmålet knytter sig til regeringens nye handlingsplan mod racisme, hvor det blandt andet fremgår, at afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet fremover kan få indflydelse på, om en virksomhed kan få eller bevare sin alkoholbevilling.

Erhvervsministeren afviste, at der skulle være et retssikkerhedsproblem i regeringens udspil – men hos HORESTA er bekymringen uændret stor.

"Vi støtter naturligvis indsatsen mod racisme og diskrimination, men det her forslag rammer skævt. Hvis en enkelt afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet kan koste en restaurant eller bar deres bevilling, så undergraver det retssikkerheden i vores erhverv," siger Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i brancheorganisationen HORESTA.

Risiko for at stå uden bevismateriale
Et centralt kritikpunkt fra HORESTA handler om sagsbehandlingstiden i Ligebehandlingsnævnet og lovgivningen om tv-overvågning.

Ifølge loven må restauranter og barer maksimalt opbevare videooptagelser i 30 dage – men mange sager i nævnet bliver først taget op flere måneder efter, hvor restauratørerne har måtte slette optagelserne for længst.

"Mange virksomheder bruger videoovervågning til at dokumentere deres sikkerhedsarbejde - særligt ved tvister som disse. Men hvis der opstår en klage, og sagen først behandles flere måneder senere, er materialet for længst slettet. Det efterlader virksomhederne uden mulighed for at forsvare sig, hvis anklagen eksempelvis ikke har hold i sig," siger Jeppe Møller-Herskind.

Samtidig fremhæver HORESTA, at Ligebehandlingsnævnet opererer med omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det er virksomheden – ikke klageren – der skal bevise, at diskrimination ikke har fundet sted.

"Når man kombinerer den omvendte bevisbyrde med risikoen for at miste sin bevilling, skaber man et enormt usikkert retsgrundlag for vores branche," siger Jeppe Møller-Herskind.

Tryghed og ansvar hænger ikke sammen
HORESTA advarer om, at regeringens forslag også risikerer at underminere det tryghedsskabende arbejde, som mange virksomheder i nattelivet i dag udfører.

"Restauratører er forpligtet til at sikre ro og orden. Men hvis man ikke længere tør afvise personer i døren af frygt for en racismeklage, så flytter man ansvaret fra dem, der skal skabe tryghed, til dem, der klager. Det er både ulogisk og farligt," siger Jeppe Møller-Herskind.

Erhvervsminister Morten Bødskov fik mulighed for at svare på kritikken i Folketingssalen onsdag. Foto: Folketinget.

Bakker op om antiracisme – men retssikkerheden skal med
HORESTA og store dele af restaurationsbranchen bakker aktivt op om kampen mod diskrimination – blandt andet som part i Københavns Kommunes Charter for et natteliv uden diskrimination.

"Vi ønsker et åbent og inkluderende natteliv, hvor alle føler sig velkomne. Men det må ikke ske på bekostning af den grundlæggende retssikkerhed. Vi opfordrer regeringen til at finde en mere balanceret løsning, der både beskytter gæsterne og de virksomheder, der hver dag skaber liv, jobs og oplevelser i hele landet. Det var også det, vi håbede ville blive taget mere alvorligt, da sagen blev rejst i Folketingssalen," siger Jeppe Møller-Herskind. 

HORESTA vil fortsætte dialogen med politiske aktører på Christiansborg for at sikre et trygt og inkluderende natteliv, men uden at sætte retssikkerheden ud af spil.

Læs også: ”HORESTA: Ny plan fra regeringen vil undergrave retssikkerheden”