Blandt tiltagene er et nyt pilotprojekt, der skal sikre ekstra renholdelse i nattelivet omkring byens hotspots samt flere offentlige toiletter. Det betyder, at København i højere grad kan tilbyde et trygt og indbydende byrum.

"Som branche kan vi skabe trygge og sikre rammer indenfor – men det er afgørende, at gæsterne også oplever det, når de træder ud på gaden, og her spiller det en rolle, om gaderne er holdt rene for affald. Derfor glæder det os, at kommunen nu prioriterer midler til netop det," siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.

Der er i alt afsat 2,6 mio. kr. til et pilotprojekt om ekstra renholdelse og yderligere 1 mio. kr. til øget toiletkapacitet – heraf en del til varig drift fra 2026 og frem.

Finansieringen til det nye tiltag er hentet på de såkaldte overførselsmidler, og det er ikke kun nattelivet, som får glæde af dem.

Midler til vinter- og julebelysning i januar og februar og en ny vinterfestival er blandt de øvrige tiltag i den netop vedtagne overførselssag.

"Det er initiativer, som kan styrke hotel-, restaurant- og turisterhvervet i årets stille måneder. Når byen er smuk og levende – også i vintermørket – frister det både københavnere og gæster udefra til at gå ud og tage del i byens liv," siger Maria Olafsson.

Farvel til 1000-kronesedlen: Sidste chance nærmer sig

Nationalbanken har sat dato på farvel til landets største pengeseddel. Fra 31. maj mister 1000-kronesedlen sin gyldighed. Hoteller, restauranter og andre aktører i turismeerhvervet bør nu tage deres forholdsregler.

Mangel på hænder hæmmer vækst i gastronomi og turisme

Hoteller og restauranter over hele landet kæmper fortsat med at finde de nødvendige hænder. Rekrutteringsudfordringerne bremser væksten i en branche, der ellers har både kapacitet og efterspørgsel til at skabe endnu flere arbejdspladser og bidrage væsentligt til dansk økonomi.

Log ind