PensionDanmark beregner opkrævningen på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag og udgør 1,51 promille af lønsummen til HRT-Kompetenceudviklingsfonden og 3,74 promille til Samarbejdsfonden. Opkrævningerne sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud. Fristen for betaling er i uge 12, og opkrævningen sker via e-Boks eller post.

Husk at tjekke e-Boks

Virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, modtager opkrævningen digitalt, mens andre får den med posten. Hvis e-Boks tilgås via virk.dk, kan det være nødvendigt at godkende modtagelse fra "Private afsendere" for at se opkrævningen. E-Boks sender en notifikation via mail eller SMS, når der er ny post.

Tilskud til efteruddannelse

HRT-Kompetenceudviklingsfonden administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S og yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Virksomheder kan søge tilskud direkte på pension.dk under fanen "Uddannelse", hvor der også findes en liste over relevante kurser og tilskudssatser.

Hvis virksomheden allerede har modtaget VEU-godtgørelse for medarbejderes deltagelse i AMU-kurser, overføres oplysningerne automatisk til fonden, og virksomheden får besked via e-Boks.

Opkrævningen for 1. halvår 2025 vil blive sendt ud i august 2025.

Læs mere om opkrævning og tilskud her: www.pension.dk/virksomhed/uddannelse.

Log ind