Af Pia Svane, projekt- og uddannelseschef, HORESTA

I denne uge præsenterer regeringen sit udspil til en kommende ny erhvervsrettet ungdomsuddannelse, men allerede på forhånd ligner det den største game changer i årtier. Tak for det !

Regeringen har erkendt, at der er brug for at tænke nyt, hvis vi for alvor skal have flere ind på de erhvervsrettede uddannelser, og den nye opskrift indeholder en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Fremover er det målet, at 90 procent af en årgang skal gå gymnasievejen, men færre skal sætte kurs mod en universitetsuddannelse. I stedet skal de sigte mod en erhvervsfaglig karriere og dermed minimere risikoen for en massiv mangel på faglærte i fremtiden.

I HORESTA smiler vi med udsigt til den indbydende anretning. Vi tror, at det vil få afgørende betydning for uddannelsesvalget, at de unge kan følges ad i gymnasiet, men læse hver deres linje og bagefter fortsætte karrieren i vidt forskellige retninger.

Der skal tempo på

Men inden regeringen går i køkkenet og kokkererer, er det vigtigt, at den får styr på alle ingredienser. Det vil være afgørende for, om retten gør sig fortjent til seks, fem eller fire stjerner.
Først og fremmest skal der tempo på implementeringen af den nye uddannelse. I regeringsudspillet opererer man med start i 2030. Det betyder, at vi skal ni år ud i fremtiden for at kunne sige tillykke til de første EPX-studenter, og at de første elever ikke vil være færdiguddannede før i 2036-37.
I en tid med akut mangel på kvalificeret arbejdskraft i vores erhverv, er det alt for lang tid.

Skærp kravene

Regeringen lægger op til, at karakterkravene til den erhvervsrettede gymnasieuddannelse, EPX, skal være lavere end til STX. Men efter vores opfattelse er det afgørende, at adgangskravene til STX’en samtidig hæves. Ellers lykkes vi som samfund ikke i tilstrækkelig grad med at få flere til at søge i retning af de erhvervsfaglige uddannelser.

Uagtet at ambitionen er, at 90% af en ungdomsårgang fremover skal gennemføre en gymnasial uddannelse, så skal der stadig være en direkte vej fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne, og her er ny-mesterlærevejen helt oplagt som den fremtidige direkte vej. Dermed kan man også bruge ressourcerne fra GF1 og delvis GF2 til at få udviklet og etablere stærke hovedforløbsskoler, som kan sikre stærke faglige læringsmiljøer, der er attraktive for både de helt unge og dem, der kommer fra EPX eller noget helt tredje.

Fagretninger og praktikker

En erhvervsrettet gymnasial uddannelse skal afspejle de uddannelser, som de peger mod, og her er fagretninger og praktikker helt afgørende. Det er derfor oplagt at kigge på konstruktionen for professionsuddannelserne, som har den indbyggede erhvervsretning, som EPX’en også skal kunne tilbyde. Det vil også klæde de unge endnu bedre på til det uddannelsesvalg, som kommer i direkte forlængelse af EPX’en.

Blandt HORESTA’s medlemmer er der stor opbakning til en ny erhvervsrettet ungdomsuddannelse, men lad os nu fra start sikre, at vi får alle de rigtige ingredienser i uddannelsen, så den bliver svaret på de udfordringer, som vi står overfor!