HORESTA Årsdag 2024 bliver også i år et mix af inspiration, indsigt og netværk, og nu er vi klar til at præsentere det samlede program.
Det hele foregår i Øksnehallen i København den 21. november.
Er I medlemmer af HORESTA har I fri adgang til dagen, og I er meget velkomne til at tage hele ledergruppen med. Husk at deltagelse kræver tilmelding, selv om det er gratis.
Ikke-medlemmer er også meget velkomne på dagen, men skal købe en billet.
I år bliver det Anne-Sophia Hermansen, der som moderator skal styre os igennem dagen, og programmet er tæt pakket.
Efter vores faste åbningsshow byder den nye minister for turisme, Morten Dahlin, velkommen.
Derefter vil fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen fortælle om tidens stærkeste megatrends, og hvordan de vil påvirke forbruget over de kommende år. Hør hendes bud på, hvad hoteller, restauranter og turistvirksomheder skal gøre for at tiltrække morgendagens forbruger.
Louise er en af de mest eftertragtede fremtidsforskere i sin generation i både Danmark og i udlandet. Hun er desuden tv-vært på Luksusfælden, forfatter og foredragsholder.
På HORESTA Årsdag vil der også være gensyn med den internationale key note speaker, Ken Hughes, der rådgiver nogle af verdens største brands i at skabe unikke gæste- og kundeoplevelser og fungerer som international key note speaker på emner som disruption, forandring, kunstig intelligens og innovation. Hør Ken Hughes komme med sit bud på, hvordan branchen kan bruge AI og anden ny teknologi til at skabe store oplevelser for gæsterne.
Du kan også møde Tina Dyhr Dupont, der er ekspert i robotteknologi og AI. På årsdagen vil hun fortælle, hvordan robotter i dag bruges i branchen – både i Danmark og internationalt – samt hvilke perspektiver de giver for fremtidens drift.
Sidste taler på dagen er Ulrik Lynge. Han er selvstændig konsulent og arbejder med udvikling af ledere, medarbejdere og sportsudøvere. På årsdagen kommer han med sit bud på medarbejderens rolle på fremtidens digitaliserede arbejdsplads. Hvordan skaber vi fremtidens motiverede medarbejdere, som i langt højere grad skal ud og skabe de unikke gæsteoplevelser?
Dagen afsluttes med et dansk band med over 9 millioner afspilninger på deres tre største hits på Spotify. Navnet holder vi hemmeligt lidt endnu. Men glæd dig!!
Husk også, at vi slutter dagen af med et brag af en branchefest. Her byder vi på lækker mad, vin og drinks, og senere spiller vores DJ op til dans for de danselystne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024