Restaurantionsloven gælder i nogle situationer også ved personalefester – herunder julefrokosten. Dette afhænger af, hvor vidt arrangementet holdes i jeres egne lokaler, eller om den holdes på restaurant, hotel, værtshus eller andre serveringssteder.
Ingen stærke drikke til unge under 18 år
Ifølge loven er det forbudt at servere stærke drikke for unge under 18 år, når servering foregår i restauranter eller andre serveringssteder. Ved stærke drikke forstås drikkevarer med 2,8% alkohol eller derover. Det er i den forbindelse lige meget, om forældrene giver tilladelse til, at den unge må indtage alkohol.
Der er dog en enkelt undtagelse til reglen om, at unge under 18 år ikke må få serveret alkohol på en restaurant. Hvis julefrokosten holdes for en lukket personkreds, dvs. f.eks. kun for virksomhedens medarbejdere i et separat selskabslokale på en restaurant eller hotel, og dette selskabslokale ikke normalt anvendes til diskotek eller lignende, kan personer under 18 år også få serveret alkohol.
Hvis I holder arrangementet i egne lokaler, gælder loven ikke, og det er derfor op til jer som virksomhed at beslutte, hvem der må drikke alkohol. Det samme gælder, hvis I lejer lokaler og selv står for serveringen.
Overvej dette forud for julefrokosten
Når I som arbejdsgiver har unge ansat og skal holde et personalearrangement, hvor der serveres alkohol, er det en god idé at have tænkt over følgende:
Om man overhoved vil servere alkohol, hvis der er tale om egne lokaler eller lejede lokaler, hvor jeres virksomhed står for servering.
At ansatte under 18 år ikke må drikke alkohol til festen, hvis arrangementet afholdes på en anden restaurant, hotel, værtshus eller andre serveringssteder.
Vi anbefaler, at I har en klar alkoholpolitik, så der er forventningsafstemt med alle medarbejdere, inden festen finder sted.
Hvis du har spørgsmål, eller brug for hjælp til at udarbejde en alkoholpolitik, er du velkommen til at kontakte vores juridiske callcenter på 35 24 80 40 eller [email protected]
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025