Når man som arbejdsgiver ansætter en fleksjobber, skal man være opmærksom på, at det følger direkte af lovgivning, at en fleksjobber så vidt muligt skal være ansat på samme ansættelsesvilkår, som andre medarbejdere inden for branchen.
Det betyder, at man først og fremmest skal undersøge, om der findes en sammenlignelig overenskomst, der dækker området – også selvom man ikke er på overenskomst. Som arbejdsgiver skal man klart oplyse fleksjobberen om, hvilken overenskomst der tages udgangspunkt i. Ønsker man at aftale fravigelser fra overenskomsten, skal det også tydeligt fremgå af ansættelseskontrakten.
Ny dom skærper krav til arbejdsgivere
Vestre Landsret har i september 2024 taget stilling til, hvad der ligger i denne oplysningspligt.
I den pågældende sag, havde arbejdsgiver tydeligt oplyst, at der ikke blev betalt pension, men virksomheden havde ikke oplyst, hvilken overenskomst der skulle tages udgangspunkt i.
Landsretten lagde vægt på, at formålet med loven er, at beskytte fleksjobbers rettigheder, og derfor skal fleksjobberen vide, hvad vedkommendes rettigheder er. Resultat i den pågældende sag blev, at fleksjobberen havde ret til pension i henhold til den sammenlignelige overenskomst.
Arbejdsmiljøchef og advokatfuldmægtig hos HORESTA, Vivi Nedergaard Lambert, udtaler:
”Når man ansætter en fleksjobber er der flere forhold, der er anderledes end ved de typiske ansættelser. Det er derfor altid en god idé at kontakte HORESTA inden ansættelsen - både i forhold til at få hjælp til at finde den rette sammenlignelige overenskomst men også i forhold til udarbejdelse af den konkrete ansættelseskontrakt.”
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan medlemmer kontakte HORESTA for nærmere rådgivning ved at ringe til vores juridiske callcenter på 35 24 80 40 eller [email protected]
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller udvider med ”hotelperle” i Næstved
15-04-2025
-
Aldrig har der været så mange gæster, og aldrig har hotellet i Nyborg tjent så mange penge
15-04-2025
-
Korttidsleje eksploderer
15-04-2025
-
Stjernekoks billige restaurant imponerer
15-04-2025
-
Her er programmet for Madens Folkemøde
15-04-2025
-
4 ud af 5 danskere med et Visa/Dankort kan nu betale med Dankort i Apple Pay
15-04-2025
-
Henter ny direktør med erfaring fra LEGO
15-04-2025
-
Tyskerne vil gerne til Danmark, og de vil have deres hunde med
15-04-2025