Hotel- og Restaurantskolen har ansat Søren Kristensen som ny direktør. Han kommer fra en stilling som adm. direktør i FC Nordsjælland, hvor han også var ansvarlig for hotel- og konferencefaciliteter samt fodboldakademier under Right To Dream-programmet. I FC Nordsjælland stod Søren Kristensen desuden i spidsen for flere store anlægsprojekter, herunder et nyt stadion, campus og træningscenter i Favrholm ved Hillerød.
Søren Kristensen selv ser frem til at påbegynde arbejdet og understreger vigtigheden af at skabe en skole, hvor uddannelse, dannelse og værdier er i fokus for at forme fremtidens stjerner inden for gastronomi, hospitality og værtskab.
HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, glæder sig over, at det er lykkedes at finde en stærk profil til at videreudvikle Hotel- og Restaurantskolen.
”Søren Kristensen har en spændende baggrund, der i høj grad kvalificerer ham til den opgave, han står overfor. Vi glæder os meget til samarbejdet og ser frem til at bidrage til skolens fortsatte fornyelse og udvikling”, siger Pia E. Voss.
Søren Kristensen er 53 år, uddannet revisor og cand.merc. aud. fra Copenhagen Business School. Han har tidligere arbejdet som revisor i KPMG, finans- og landechef i Coca Cola Danmark og adm. direktør i Nespressos danske afdeling.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024