Det blev en stor succes, da HORESTA under Folkemødet på Bornholm satte en ny og anderledes debat op.
Radiojournalisten Sara Bro optrådte i en velkendt rolle som vært for en debat, hvor gæster i studiet tog stilling til dilemmaer indsendt af ”lytterne”. Sara er kendt fra P4-programmet ”Sara og Monopolet”, men denne gang optrådte hun som vært i ”HORESTA og Dilemmaknuserne”, og de indbudte dilemmaknusere var Pernille Vermund (Liberal Alliance), Rasmus Jarlov (Det Konservative Folkeparti) og Jan E. Jørgensen (Venstre). Socialdemokratiets Benny Engelbrecht skulle også have deltaget, men han meldte i sidste øjeblik afbud til Folkemødet af principielle årsager.
Det hele foregik i Venstre Have, der i eftermiddagssolen var fyldt med tilhørere, som både fik præsenteret nogle af hotel-, restaurant- og turisterhvervets dagsordener og kunne lade sig underholde af de veloplagte svar fra dagens panel.
Nogle af dagens temaer var ønsket om kontantfrihed til erhvervet, fuld momsafløftning til restauranter, skærpede regler for Airbnb-udlejning, forbedrede erhvervsuddannelser samt lettere adgang til arbejdskraft. Disse emner blev diskuteret livligt, og politikerne fremlagde deres synspunkter og løsninger på de udfordringer, erhvervet står overfor.
Debatten blev afsluttet med kåringen af dagens bedste dilemmaknuser målt på publikumsjubel, og her løb Jan E. Jørgensen med en helt sikkert eftertragtet t-shirt med påskriften ”Vinder af HORESTA & Dilemmaknuserne”
Efter debatten fortsatte netværksarbejdet i en mere afslappet atmosfære til Garden Party på The Falcon Hotel Bornholm, arrangeret i partnerskab med Viva.com. Dette arrangement gav branchefolk, politikere og andre interessenter mulighed for at udveksle erfaringer og idéer i en festlig ramme.
Viva.com, er Europas første indløser, der tilbyder betalinger på mere end 1165 enheder i 24 lande, var en vigtig samarbejdspartner for HORESTA ved dette års Folkemøde.
HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, er rigtig godt tilfreds med deltagelsen til HORESTAs arrangementer på folkemøde.
”Vi har ønsket at gøre tingene på en ny og anderledes måde, og det lykkedes til fulde, både hvad angår deltagelse i vores debat og vores netværksarrangementer”, siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025