Beskæftigelsestallene for december er netop blevet offentliggjort af Danmarks Statistik, og dermed kan vi konkludere på beskæftigelsen i hotel- og restaurantbranchen i løbet af det forgangne år.
2023 blev endnu et rekordår for beskæftigelse i branchen. Sammenlignet med beskæftigelsen i 2022, er der tale om en vækst på 3,2 procent. På det øvrige arbejdsmarked steg væksten i beskæftigelsen med 1,3 procent.
Set over hele året har branchens virksomheder i gennemsnit haft 4.100 flere ansatte end i 2022. På trods af rekordbeskæftigelse, viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at vi kunne have beskæftiget endnu flere. Hele 33 procent af jobopslagene i første halvår af 2023 har været besat med en anden profil end den ønskede, mens det i flere tilfælde ikke var muligt at besætte stillingerne.
Tallene understøttes af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december. Her ses, at 43 procent af hotellerne og 27 procent af restauranterne oplevede mangel på arbejdskraft.
“Hotel- og restaurantbranchen har i mange år været en vækstgenerator, der bidrager med milliarder til statskassen. Derfor er tallene utroligt positive, men ikke desto mindre er det ærgerligt, at så mange virksomheder må give fortabt i jagten på arbejdskraft. Der er stadig et stort omsætningspotentiale og en efterspørgsel, som virksomhederne desværre ikke kan imødekomme fordi de ikke altid kan finde medarbejdere med de rette kvalifikationer ”, siger HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss.
HORESTA forventer, at beskæftigelsesvæksten vil være mere afmålt i første kvartal af 2024.
“Meldingen fra dele af erhvervet er, at tempoet har været aftagende i årets første måneder. Det kan være naturligt affødte reaktioner på de nye ejendomsvurderinger, den øgede geopolitiske uro eller de mange dyre låneomlægninger, som gør, at danskerne holder lidt igen med forbruget,” siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Finanslovsaftale: Millioner til lokale turismeprojekter
22-11-2024
-
Forretningsrejser ser mod vækst og bæredygtighed i 2025
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: Minister - Turisme er godt for hele Danmark
22-11-2024
-
Kunstig intelligens ændrer kravene til hospitality
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: AI skal løfte branchen – ikke erstatte det menneskelige
22-11-2024
-
Nordsjælland på listen over verdens bedste rejsemål i 2025
22-11-2024
-
Generationsskifte hos Albatros Travel
22-11-2024
-
B&B Hotels fejrer nyt hotel i Aalborg
22-11-2024