Københavns Kommune afholder to informationsmøder om de nye regler for udeservering, som træder i kraft den 1. januar 2025. Reglerne vil påvirke alle aktører med udeservering i København.
Teknik- og Miljøforvaltningen står bag møderne, hvor formålet er at forberede byens restauratører på de kommende ændringer. De nye regler er udarbejdet med det formål at skabe en bedre balance mellem byliv og ro samt forbedre fremkommeligheden for fodgængere, kørestolsbrugere og borgere med synshandicap.
Møderne vil finde sted i Hovedkassen på Københavns Rådhus på følgende tidspunkter:
- Tirsdag den 10. september klokken 10:00-11:30
- Torsdag den 19. september klokken 10:00-11:30
”Vi synes, at informationsmøderne er et meget positivt initiativ fra kommunen. Udeserveringen i hovedstaden betyder meget for restauranterne og hotellerne, og derfor er vi også glade for, at kommunen har været lydhør og taget høringssvarene til efterretning,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør i HORESTA.
Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i informationsmøderne for at få en grundig indsigt i de nye regler.
Vigtige ændringer i de nye regler
De nye regler indebærer blandt andet:
- Flerårige tilladelser: Udeserveringstilladelser vil fremover gælde i tre år, hvilket skal lette administrationen.
- Nyt gebyr for udeservering: Et nyt gebyr vil blive indført for at dække kommunens udgifter til administration og tilsyn, afhængigt af udeserveringens størrelse og placering.
- Opmærkning af udeservering: Udeserveringer vil blive opmærket i løbet af 2025, så det er tydeligt, hvor det er tilladt at opstille borde og stole.
- Øget fremkommelighed på smalle fortove: Krav om at friholde mindst 0,8 meter på smalle fortove for at sikre fri passage.
- Øget kontrol: Kommunen vil intensivere tilsynet med udeserveringer for at sikre, at reglerne overholdes.
Der plads til 80 deltagere pr. møde efter først-til-mølle.
Du kan tilmelde dig via dette link
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024