Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har med virkning fra 1. april ændret og præciseret deres praksis om godkendelse og aflønning af praktikanter fra 3. lande.
Praktikophold kan som hidtil være ulønnede, men det forudsætter som udgangspunkt, at opholdet ikke er længere end 6 måneder. Hvis opholdet overstiger 6 måneder, eller opholdet af en anden årsag konkret vurderes at skulle være med aflønning, gælder for ansøgninger indleveret efter 1. april 2024 følgende nye praksis:
- Hvis praktikopholdet sker efter den adgangsgivende uddannelse er afsluttet, vil praktikanten skulle aflønnes med en sats, som svarer til overenskomstens sats for ufaglært arbejde af den pågældende type.
- Hvis praktikopholdet sker undervejs i den adgangsgivende uddannelse, skal praktikanten som udgangspunkt aflønnes med en sats svarende til laveste elevsats i de første 12 måneder af praktikopholdet, og herefter overgå til det næstlaveste trin.
”Praksisændringen sker efter et langstrakt forløb, som HORESTA har været dybt involveret i. Det har vi været, fordi den hidtidige praksis, hvorefter praktikanten blev indplaceret på elevoverenskomsten med udgangspunkt i praktikantens teoretiske uddannelsesanciennitet, efter HORESTAS opfattelse var forkert”, siger Jesper Juhlin, der er advokat i HORESTA.
HORESTA er i den forbindelse lykkedes med at påvirke De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), som sagen har været forelagt for, til at afstå fra at bekræfte den hidtidige praksis, som RAR var ophavsmænd til, fordi der reelt var tale om overenskomstfortolkning, som det reelt ikke tilkommer RAR at indblande sig i.
”HORESTAS involvering i sagen har medført en betydelig forbedring af ordningen for praktikanter under uddannelse, men vi ærgrer os samtidigt over det snit der er lagt, for praktikanter med en færdiggjort uddannelse”, siger Jesper Juhlin.
Den adgangsgivende uddannelse
SIRI har i øvrigt præciseret, at en betingelse for godkendelse af praktikantophold er, at opholdet supplerer en relevant uddannelse, som praktikanten har påbegyndt eller afsluttet i udlandet. SIRI præciserer i den forbindelse, at hvis den pågældende uddannelse ikke i sig selv understøtter kravet om relevans, så skal ansøgeren alternativt dokumentere at have bestået tilstrækkelige relevante enkeltfag til, at fagene samlet set svarer til et semester.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025