Folketinget vedtog i slutningen af februar i år, at Store bededag skulle afskaffes som helligdag. Loven træder i kraft fra 1. januar 2024 og dermed vil store bededag den 26. april 2024, og alle fremtidige store bededage, være almindelige arbejdsdage.
Den nye lov medfører ekstra administrativt arbejdere for bogholderiet og lønadministrationen.
Funktionærer uden overenskomst og ledere
De fastansatte medarbejdere, der får forøget deres arbejdstid og som får en fast løn skal kompenseres med et tillæg på 0,45 procent af årslønnen for den ekstra arbejdsdag. Tillægget skal betales fra 1. januar 2024. Årslønnen skal forstås som den sædvanlige og faste påregnelige løn. Det vil sige, at tillægget også skal betales af pensionsbidrag, og andre faste påregnelige tillæg.
Da tillægget er en løndel skal det indgå i ferieberegningsgrundlaget. Tillægget skal udbetales:
- To gange om året (udspecificeret og samtidig med ferietillægget for maj og august) eller
- Løbende med lønnen hver måned (udspecificeret) og
- Ved fratræden forholdsmæssigt
Vi anbefaler, at tillægget fremgår udspecificeret på lønsedlen, da du som arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at tillægget er udbetalt.
For de medarbejdere, der fremover skal have tillægget, skal tillægget fremgå af kontrakten. For de allerede ansatte medarbejdere anbefales det at give et tillæg til kontrakten. For nye medarbejdere kan du se vores opdaterede ansættelseskontrakt, hvor der nu er tilføjet tekst om løntillægget.
Husk at opdatere din personalehåndbog og lignende dokumenter, hvis de omtaler store bededag.
Fastlønnede medarbejdere med særlige forhold
Hvis du har deltidsansatte, der aldrig arbejder om fredagen, men hvor alle andre i virksomheden får udvidet deres årsnorm, skal de også have tillægget på 0,45 procent. Til gengæld har du som arbejdsgiver mulighed for at øge medarbejderens arbejdstid med det, der svarer til én årlig arbejdsdag mere for medarbejderen. Hvis arbejdsgiver ønsker at gøre brug af udvidelsen af arbejdstiden, skal medarbejderens ansættelseskontrakt opdateres pr. 1. januar 2024.
Medarbejdere på orlov uden løn – herunder barselsrelateret orlov, der har ret til tillægget, skal også have tillægget for de perioder, hvor medarbejderen ikke modtager løn fra virksomheden. De skal således stilles, som hvis de havde været på arbejde. Til beregning af tillæggets størrelse, kan årsmodellen med fordel anvende.
Ansatte i en tidsbegrænset stilling skal have tillægget, også selvom deres ansættelsestid ikke strækker sig over store bededag, hvis årsnormen er blevet øget, det vil sige om selve stillingen har fået en ekstra arbejdsdag.
Overenskomstdækkede medarbejdere omfattet af Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F PSHR
De overenskomstansatte medarbejdere omfattet af Hovedoverenskomsten får ikke forøget arbejdstiden og skal derfor ikke have det ekstra tillæg på 0,45 procent.
Medarbejdere på Hovedoverenskomsten arbejder iht. antal garanterede timer over fire uger uanset antal helligdage i turnusperioden. Der skal fremover ikke betales helligdagstillæg ved arbejde på store bededag.
Se FAQ om afskaffelse af store bededag.
Du kan også se vores webinar om store bededag her.
Hvis du har spørgsmål til afskaffelsen af store bededag, så er du meget velkommen til at kontakte vores juridiske callcenter på 35248040 eller [email protected].
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024