I næste uge skal nogle af Danmarks bedste kokke og tjenerne kæmpe om titlerne som Årets Kok og Årets Tjener 2023.

Det sker for et indbudt publikum på messen Madværkstedet i København. Vi har dog reserveret pladser til to personer, som brænder for dansk gastronomi og gerne vil opleve topkokkene og tjenerne på tæt hold.

Har du og en ven, en bekendt, en kæreste eller et familiemedlem lyst til at lægge smagsløg til, når konkurrencerne løber af stablen på tirsdag den 21. marts? Så har I muligheden ved at deltage i HORESTAs konkurrence om to billetter til konkurrencemiddagen, og det gør I ved at svare på følgende spørgsmål:

”Hvad hedder danskeren, som i januar 2023 blev kåret som verdens bedste kok?”

Send svaret til [email protected] senest på fredag den 17. marts kl. 12, hvor vi trækker lod om vinderen. I svaret skal du også skrive dit og din ledsagers navne. Vinderne får direkte besked.

Bemærk: Man skal være fyldt 18 år for at kunne deltage.

Middagen foregår fra kl. 12 til 15 i Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København.

Kan vinderen ikke stille ved konkurrencerne, går billetterne videre til en anden deltager i konkurrencen.

 

 

Bellagroup Ansætter ny salgsdirektør

Kampen om gæsterne er blevet hårdere i hovedstaden i skuldersæsonen. Derfor styrker Bellagroup nu sit salgsteam med en ny direktør, som skal bidrage med analytisk tæft.

40 år ved roret: Ulla fejrer fire årtier som hotelejer

Aalbæk gl. Kro, i dag kendt som Aalbæk Badehotel, har rødder tilbage til 1818 og rummer en rig og farverig historie. Den 1. maj i år kan ejeren og restauratøren Ulla Mosich fejre sit 40-års jubilæum, en bemærkelsesværdig præstation i restaurationsbranchen.

Log ind