Alt for mange ledere i hotel- og restauranterhvervet er blevet forfremmet, fordi de var fagligt dygtige. Ikke nødvendigvis fordi de havde det store lederpotentiale. Derfor er brug for, at mange af branchens ledere bliver kompetenceløftet, og lige præcis dette er omdrejningspunktet for et nyt netværk, som HORESTA har skabt.
”De mange tusinde medarbejdere i vores erhverv er uden sidestykke vores vigtigste råstof. Men en dårlig leder kan hurtigt føre til, at en hel afdeling eller virksomhed bliver drænet for stærke og vigtige kompetencer. Derfor er det enormt afgørende, at vi i branchen har fuld fokus på lederskabet. Nu og i de kommende år”, siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.
Det nye netværk hedder ”People and Culture”, fordi det handler om de bløde værdier på arbejdspladsen og i lederskabet.
På det første netværksmøde deltog HR-direktører og ledere fra 20 medlemsvirksomheder, der tilsammen har 10.000 medarbejdere.
Under ledelse af mentalcoach Ulrik Lynge skal deltagerne over fire gange mødes for at udvikle deres eget lederskab for derefter at kunne styrke lederskabet i deres egne organisationer bagefter.
”Vi lever af oplevelser i vores erhverv. Men oplevelsen bliver kun rigtig god, hvis medarbejderen går glad på arbejde. Ledelse handler om at få det bedste ind i mennesker, frem for altid at få det bedste ud af dem”, siger Jeppe Møller-Herskind.
HORESTAs “People and Culture”-netværk kører i første omgang som et forsøg.
”Vi føler os overbeviste om, at der er stor interesse for at fokusere mere på ledelse i erhvervet. Lige nu tester vi dette netværk af over fire møder, og er det bæredygtigt, kommer det helt sikkert til at fortsætte i én eller anden form”, siger Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danskerne prioriterer oplevelser over materielle køb
30-10-2024
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen når rekordniveau
30-10-2024
-
Danskerne ser positivt på turismens effekt lokalt
30-10-2024
-
Hotelinvestorer peger på London og Paris som topdestinationer
30-10-2024
-
Tivoli opnår historisk høj sommersæsonomsætning
30-10-2024
-
Rekom ændrer kurs: Fokus på drift fremfor vækst
30-10-2024
-
HORESTA: Kommunale autocamperpladser presser campingbranchen
30-10-2024