Antallet af konkurser i hotel- og restauranterhvervet blev næsten halveret fra januar til februar.
Mens der i januar var 38 konkurser, var der i februar 22, og det svarer meget godt til det normale niveau for denne måned. Fra 2015 til 2022 var der i gennemsnit 21 konkurser i branchen i februar måned, men antallet er svinget fra 11 til 34.
Det nye tal er en positiv udvikling sammenholdt med de seneste fire måneder, hvor der i gennemsnit har været 41 konkurser. Af de 22 konkurser i februar var de 21 i restaurantbranchen.
”Det er rigtig positivt, at færre virksomheder i vores branche måtte lukke og slukke i februar. Men vi skal nogle flere måneder ind i 2023, før vi for alvor kan se, om der er tale om en blivende ryk i en positiv retning”, siger HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind.
Danske Bank er i øvrigt moderat positive i deres vurdering af forbrugernes lyst til at købe rejser og oplevelser. I bankens seneste Spending Monitor skriver de:
”Sammenlignet med 2019 ser vi en mærkbar forbedring i både restaurant- og rejseforbrug, som nu er næsten 20 % over februar 2019-niveauet. Noget skyldes, at priserne er steget, men overordnet set er det også en indikation af, at forbrugerne er noget mere optimistiske i forhold til deres økonomi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024