Enayat Safi kom til Danmark i 2001, hvor han hurtigt stiftede bekendtskab med restaurantbranchen som opvasker. Siden er der sket meget, og nu driver Enayat en restaurantkæde på ti restauranter foruden sommerrestauranter på Halgodt, i Tivoli og en food truck, der serverer street food.
Nu har DHABA Restaurants meldt sig ind i HORESTA fordi virksomheden har brug for at have en stærk opganisation i ryggen, som blandt andet kan yde juridisk rådgivning og vejlede i forhold til kontraktforhold. Derudover nævner restautantkædens ejer, Enayat, at de mange gode rabataftaler med for eksempel Nets spiller en rolle i deres medlemskab.
“Vi har meldt os ind i HORESTA fordi vi har været med til nogle af deres arrangementer og kunne se, at det ville være værdifuldt for os at blive en del af en stærk brancheorganisation. Nogle gange er det også svært for virksomheder som vores at få gennemslagskraft hos SKAT eller ombudsmanden. Derfor er det nødvbendigt at løfte problemstillinger op på et højere niveau, og det kan vi med HORESTA,” siger Enayat Safi.
DHABA Restaurants laver indisk mad tilpasset det danske temperatment og baseret på små anretninger og et all you can eat koncept. Enayat fortæller også, at der er særligt fokus på at bruge maden som kulturformidler og bindeled mellem deres gæster.
“Vi prøver at bruge maden som samlingspunkt og ser det som en mulighed at samle folk fra forskellige kulturer, så vi kan lære af hinanden, mens vi spiser god mad. For i bund og grund er vi alle ens, og én ting er helt sikkert – på et tidspunkt skal vi have noget at spise uanset, hvor vi kommer fra”.
Selvom coronapandemien udfordrede DHABA Restaurants’ vækstplaner, og trods den nuværende fødevare- og energikrise, vil restaurantkæden gerne udvide til udlandet og i første omgang er Sverige i kikkerten.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024