Selv om erhvervslivet i lang tid har meldt om mangel på arbejdskraft, så er beskæftigelsen stort set kun gået opad de seneste 26 måneder. Det skyldes i høj grad, at virksomhederne ansætter arbejdskraft fra udlandet.
Sådan lød det onsdag morgen på TV2/News, der valgte at sætte fokus på værdien af den udenlandske arbejdskraft – særligt i hotel- og restauranterhvervet. I den forbindelse talte TV2/News både med ejeren af Norrlyst-koncernen, Bjarke Just Nielsen, med én af hans medarbejdere fra Nepal og med HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind. Alle interviews foregik på Gemini, Norrlyst-koncernens restaurant i Planetariet.
I hotel- og restauranterhvervet har en tredjedel af medarbejderne udenlandsk pas.
Teksten fortsætter under billedet
”Et grundlæggende element for at vi kan være, hvor vi er i dag med vores hoteller og en restaurationsbranche i international topklasse, det er udenlandsk arbejdskraft”, sagde Jeppe Møller-Herskind.
Han fortalte, at det er nødvendigt for branchen at søge arbejdskraften i udlandet, fordi der ikke er tilstrækkeligt kvalificerede ledige i Danmark.
”I andet halvår af 2022 blev hver andet stillingsopslag ikke besat med de kvalifikationer, der er brug for. Det er et billede på, at hvis vi skal holde det høje, høje niveau, som vi har i vores branche, så er vi nødt til at søge kvalifikationerne udenlands”, sagde Jeppe Møller-Herskind.
Han håbede, at branchen fremadrettet i højere grad kan rekruttere i ”egen baghave” via er langt større optag på erhvervsuddannelserne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025