Falsled Kro på Sydfyn kan nu dokumentere, at den tilbyder faciliteter, service og kvalitet i absolut topklasse.
Kroen er netop blevet udstyret med 5 stjerner i den officielle europæiske hotelklassifikation. Det er sket som det kun femte hotel i Danmark og det eneste uden for København.
Falsled har udviklet sig meget, siden kroen fik nye ejere i 2018. Der er investeret i en omfattende renovering og en lang række nye faciliteter. Det gælder blandt andet en vinkælder, en stor festsal, seks helt nye værelser, gym-, sauna- og massagefaciliteter med mere.
Det er HORESTA og VisitDenmark, som uddeler hotelstjerner i Danmark på vegne af den europæiske hotelklassifikation, Hotelstars Union.
HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller-Herskind, glæder sig over udmærkelsen.
”Da HORESTA i sin tid etablerede hotelklassifikationen var det blandt andet for at højne kvaliteten af det danske hotelprodukt. Der er sket meget siden dengang. Men med de 5 stjerner bliver Falsled Kro jo netop belønnet for at have gennemført en omfattende renovering, der har løftet produktet til helt nye højder”, siger Jeppe Møller-Herskind.
Hotelstars Union (HSU) består af 20 medlemslande med ens klassifikationskriterier.
Stjernerne tildeles på baggrund af 247 forskellige kriterier.
Nogle af de typiske krav for at opnå 5 stjerner er: Serviceniveauet og kvaliteten af værelser, fællesområder, fritidsfaciliteter, tekniske faciliteter og sikkerhed.
De fire andre 5-stjernede danske hoteller er: Copenhagen Marriott Hotel, Manon les Suites (Guldsmeden Hotels), Radisson Royal Collection Hotel og Hotel d’Angleterre. Sidstnævnte er endda 5 stjernet Superior.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Burger King Danmark får ny direktør
22-04-2025
-
Fårup Sommerland investerer 30 mio. kr. i jubilæumssæson
22-04-2025
-
Michelin-erfaring skal løfte historisk badehotel
22-04-2025
-
Norge vil indføre turistskat på overnatninger
22-04-2025
-
Brøchner Hotels lander tilfredsstillende resultat
22-04-2025
-
Københavns Lufthavn fylder 100 år
22-04-2025
-
Nyt barkoncept satser på spil og samvær frem for høj promille
22-04-2025
-
Comwell fik indflydelse: Nyt hotel i Køge bliver mindre end planlagt
22-04-2025