I Danmark har vi ikke Eiffeltårnet eller de norske fjorde at markedsføre os på, men vi har rigtig meget andet. Det inkluderer blandt andet en fantastisk gastronomi, fortæller Anders Rosbo, kommunikationschef i VisitDenmark, til TV2 Kosmopol. Han tilføjer, at ca. 40 pct. af de rejsende kigger mod menukortet i et givent land, inden de bestiller en rejse.

I denne uge fik VisitDenmark endnu en stor bedrift at markedsføre dansk gastronomi på, da Brian Mark Hansen og Elisabeth Madsen vandt Bocuse d’Or, det uofficielle verdensmesterskab for kokke.

HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, fortæller, at bedrifter som denne er med til at tiltrække endnu flere gastroturister:

”De bor på hoteller, de kører i taxa og spiser på andre restauranter. Så det er rigtig godt for dansk turisme,” lyder hendes budskab.

Mandag aften var Pia E. Voss også på TV2 News. Her var det også med budskabet om, at Bocuse d’Or-sejren forhåbentlig vil skabe bedre bevågenhed om, at det kræver finansiering at skabe denne type bedrifter, og så håber hun, at Brian Mark Hansens guldmedalje kan inspirere flere unge til at tage en uddannelse i erhvervet.

Hun fik også rost hele det team omkring Brian Mark Hansen, som har været med til at give det danske team de bedste forudsætninger for succes.

HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt

Danskernes opbakning til turismen er faldet fra 78 pct. i 2023 til 74 pct. i 2024. HORESTA ser det som en udfordring, men understreger, at tre ud af fire fortsat er positive.

Konkursramt hotel solgt på tvangsauktion

I løbet af et år gik stedet konkurs to gange. Nu har et investeringsfirma købt et sjællandsk badehotel på tvangsauktion, og man ønsker at finde nogen til at drive stedet.

Log ind