Sommerferieperioden ebber ud og den 1. september er der momsfrist for både de virksomheder, som afregner halvårligt og de, der afregner kvartalsvist. Husk derfor at indberette til tiden, hvis du vil undgå at betale rykkere og gebyrer. Det er henholdsvis første halvår og andet kvartal, der skal indberettes moms for.

For at gøre indberetningen så overskuelig som muligt har Skattestyrelsen skrevet tre gode råd, som vi her deler:

  1. Gem dine bilag – helst digitalt
    Tag billeder af dine kvitteringer og send dem til dig selv med en bemærkning. Du kan også bruge et regnskabssystem, som ofte vil have en scanningsfunktion.
    Alle poster i dit momsregnskab skal være dokumenteret med bilag. Hvis et bilag ikke opfylder kravene, kan det betyde, at du mister retten til at trække momsen på bilaget fra. 
  2. Bogfør løbende og brug evt. et regnskabssystem
    Når du er momsregistreret, skaldu føre et regnskab over køb og salg af varer og ydelser, og du skal bogføre. På den måde får du et godt overblik over virksomhedens økonomi og kan lettere indberette de rigtige tal, når det er tid. 
  3. Få styr på, hvad du kan trække fra
    Besøg Bogføringsguiden, vælg din virksomhedstype og se, hvad du kan trække fra. Der er ofte fejl i momsfradrag ved køb af mad og drikke, beklædning, rejser og transport samt elektronik.

Har du brug for hjælp til indberetning, bogføring eller hvad du kan trække fra, kan du besøge skat.dk/huskmoms, hvor der er guides og andre gode råd. Som noget nyt kan man også få påmindelser om kommende momsfrister til egen kalender.

Log ind