Vil du hjælpe elever det sidste stykke gennem hotel- og restauranterhvervets uddannelser? Eller vil du hjælpe med at godkende nye lærepladsvirksomheder?
HORESTA mangler lige nu erfarne brancheprofiler til at være skuemestre og besigtigelsespersoner ved de afsluttende prøver og besigtigelse af nye lærepladsvirksomheder.

Der er således brug for personer, der kan være med ved svendeprøverne på tjener-, receptionist- og gastronomuddannelserne og som har et godt kendskab til uddannelsen af elever.

Ved prøverne er der altid en underviser og to repræsentanter fra erhvervet. Her vil du kunne indgå i bedømmelsen af elevens præstation samt få indblik i den nyeste udvikling og læring, som eleven har oparbejdet i skole- og praktiktiden. Og så er det selvfølgelig også en mulighed for, at du kan præsentere din virksomhed for den næste generation af kolleger i erhvervet.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte HORESTAs uddannelses- og projektchef, Pia Svane.

Pia
Uddannelses- og projektchef
Pia Svane

Kursus: Støtte til efter– og videreuddannelse

Kl. 09.30 - 12.00.

HORESTA inviterer til kursus i de økonomiske støtte muligheder, som eksisterer både offentligt og i overenskomsten mellem 3F/HORESTA i forhold til efter- og videreuddannelse.

Log ind