Lige ud til Frederiksberg Allé ligger den hvide villa, der huser Hotel Sct. Thomas. Og her er der travlt, fortæller Turgut Firat, som er direktør og medejer hos et af HORESTAs nyeste medlemmer.    

”Vi har heldigvis rigtig mange stamgæster. Det er særligt gæster fra Jylland og Fyn, der skal besøge familie i hovedstaden,” siger han.

Direktøren mener, at det er hotellets afslappede stemning, der gør nye gæster til stamgæster.

”Vores personlige værtskab tiltrækker faktisk også forretningsrejsende, for de vil netop også have følelsen af at ”komme hjem” efter en lang dag med møder.”

Direktøren fortæller, at den gode stemning også har en positiv effekt på personalet, der gerne arbejder på hotellet i mange år.

”Faktisk har vi oplevet flere gange, at nogle af vores dygtige medarbejdere har haft lyst at prøve noget nyt. Men efter et halvt år væk, har de så spurgt om de må komme tilbage til os.”

Renovering giver nyt liv til hotellet

Hotellet har for nylig gennemgået en større renovering, hvor der blandt andet er anlagt en tagterrasse på 220 kvadratmeter.

”Lige nu er tagterrassen kun for gæsterne. Her kan de nyde udsigten eller en tur i sauna, men på sigt planlægger vi at åbne tagterrassen for alle og lave en lækker vinbar, hvor man også kan holde events.”

Under renoveringen blev der også lavet 12 nye superior værelser og en ny lounge. Desuden er den traditionelle reception blevet til en bar, hvor gæsterne kan nyde en kop kaffe eller et glas vin.

”Det er utroligt, hvad renoveringen har betydet for hotellets stemning. Her er meget mere liv, fordi både gæster og medarbejdere nu færdes mere frit i fællesområder og på hotellets gange.”

Hotellet er nyt medlem af HORESTA, fordi Turgut ønsker at støtte op om HORESTAs vigtige arbejde for branchen.

”HORESTA har i den grad kæmpet for branchen under krisen og sørget for, at vi fik hjælpepakker, så vi kunne holde hovedet oppe, mens det så allermest sort ud. Det har betydet, at vi ikke bare har klaret os gennem krisen, men ovenikøbet kunne drømme stort og dermed gennemgå renoveringen.”

Operatør holder tæt om nyt hotel i Esbjerg

Efter fusionen mellem Zleep og Core Hospitality har operatøren gjort sit indtog i Esbjerg. Selvom man ikke vil afsløre meget, spekuleres der i, at det drejer sig om et Marriott-brand, der særligt henvender sig til et ungt publikum.

NY i HORESTA: Pizzakæde med særligt koncept

Pico Pizza har siden åbningen i 2019 åbnet sin femte restaurant. Den hastige udvikling skyldes i høj grad kædens koncept og tilgangen til råvarerne. Nu har kæden meldt sig ind i HORESTA.

NY i HORESTA: Madklubben har fundet formlen

Madklubben, der har mere end 40 restauranter i hele landet, har fundet en formel, som sagt på jysk ”lader til at fungere ganske godt”. Nu har restaurantkæden meldt sig ind i HORESTA.

Log ind