Selv om dansk gastronomi hungrer efter arbejdskraft, er det meget svært for restauranterhvervet at få arbejdstilladelse til internationale medarbejdere.

Alene på den såkaldte beløbsordning, blev 9 ud af 10 sager sidste år afvist, selv om arbejdsgiveren var parat til at leve op til ordningens krav om en årsløn på 448.000 kroner.

Det er blandt andet på den baggrund, at HORESTA nu spiller ud med en 10-punkts-plan, der skal bane vej for mere international arbejdskraft til branchen.

”Dansk gastronomi er blevet et superbrand, som vi alle sammen er stolte af. Et brand, som trækker højtforbrugende turister hertil og er afgørende for hele den danske fødevareeksport. Men uden kvalificerede kokke og tjenere er det ikke muligt på længere sigt at beholde vores placering i verdenseliten, og de kan få store konsekvenser”, siger Kristian Nørgaard, der er politiske direktør i HORESTA.

HORESTAs 10 punkts-plan lægger op til lempelser på flere af de ordninger, som erhvervslivet i dag kan ansætte arbejdskraft efter, hvis personerne kommer fra lande uden for EU. Her skal snubletrådene fjernes som formodningsreglen og AUB-kravet for at bruge positivlisten.

Blandt forslagene er også ønske om kortere sagsbehandlingstider og bedre klageadgang. HORESTA lægger desuden op til, at behandlingen af sager om international arbejdskraft flyttes fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.

”Det er en kæmpe udfordring, at dette område er blevet en del af Danmarks udlændingepolitik. Der er tale om kvalificerede og motiverede mennesker, som søger mod Danmark for at bidrage til vores samfund. Alle analyser viser, at det er en kæmpe overskudsforretning for os at tiltrække international arbejdskraft. Derfor skyder vi os selv i foden ved at smække døren i på den måde, det foregår nu. Når 90 pct. af ansøgningerne bliver afvist, så er det noget helt fundamentalt i vejen med lovgivningen”, siger Kristian Nørgaard.

”Det bør være højeste prioritet for den kommende regering at finde løsninger på den massive mangel på arbejdskraft. Selv om vi er på vej ind i en tid med mindre efterspørgsel, er det nu, der skal handles. Vi mangler fortsat kvalificerede medarbejdere og vi kan ikke vente, til krisen klinger af igen, for så er det allerede for sent”, siger Kristian Nørgaard.

Læs hele planen her.

Det skal du vide om EU’s nye regler for løngennemsigtighed

For at fjerne lønforskellen mellem kvinder og mænd vedtog EU i 2023 et nyt direktiv om løngennemsigtighed. Det nye direktiv skal være implementeret i dansk ret senest juni 2026, og i denne artikel ser vi på, hvad det konkret får af betydning for dig som arbejdsgiver.

Log ind