En ny bølge af corona ødelagde ikke bare oplevelseserhvervets slutning på 2021, for nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hotellerne fik en svær start på 2022 af samme årsag.
For selvom der var bedring at spore sammenlignet med 2021, så er der fortsat lang vej til 2020-niveau, lige før corona ramte Danmark.
”Vi mangler fortsat de udenlandske gæster i hotelerhvervet. To ud af tre overnatninger fra de internationale gæster er forsvundet sammenlignet med før-kriseniveauet, og det mærkes særligt i København og Midtjylland, viser tallene,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, og fortsætter:
”Erhvervet kan glæde sig over, at dette var den sidste måned med restriktioner, og forhåbentlig vil det betyde bedring allerede i februar-tallene. Som vi hele tiden har sagt, så vil det dog tage tid at genetablere især den globale rejselyst, og derfor vil nogle hotelvirksomheder være ramt hårdere og længere end andre,” fortæller Jonas Kjær.
Han tilføjer, at krigen i Ukraine giver erhvervet nye hovedbrud. For ingen ved, hvordan gæsterne vil reagere på konflikten.
”Det er endnu for tidligt at drage konklusioner på konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det er uvist, hvorledes det for eksempel vil påvirke amerikanernes rejselyst til Europa, når der er krig på kontinentet, og cruise-industrien skal også sadle om, da turene næppe vil gå til Skt. Petersborg lige med det første,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025