Har jeres virksomheds gæster adgang til trådløst internet? Så kan det fremover blive krævet, at I gemmer og opbevarer såkaldte registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, fremgår det af et udkast til en bekendtgørelse.

HORESTA kritiserer udkastet, og mener, at det vil genindføre dele af de krav til sessionslogning, som ellers blev afskaffet i 2014, fortæller Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef i HORESTA.

”Man lægger op til at virksomhederne skal kunne identificere og opbevare oplysninger om de brugere, som har været på deres netværk. Det kan være en omfattende, omstændig og omkostningsfuld opgave for virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet, hvor gennemstrømning af gæster er stor. Vi synes, at det er at skyde gråspurve med kanoner, for skulle denne information blive nødvendig af for eksempel politiet, så kan den indhentes via teleselskaber,” fortæller han.

HORESTA har derfor foreslået, at de anførte forpligtelser til virksomhederne udgår af bekendtgørelsen, eller at denne forpligtelse alene begrænses til at omfatte kommercielle internetudbydere.

Skærpede brandsikringskrav: Bliv klar til næste brandsyn

HORESTA og Brand- og Sikringsteknisk Institut inviterer til gratis webinar om BR18-reglerne, der dækker kravene til brandsikkerhed i bygninger. Herunder hvordan brandtekniske installationer skal kontrolleres og vedligeholdes, og hvad det betyder for hoteller og restauranter.

Husk sommertid: Sørg for korrekt løn, når uret stilles frem

Natten til søndag den 30. marts 2025 springer vi en time frem til sommertid. Det betyder, at natportierer og andre på arbejde får forkortet deres vagt, men de har stadig krav på betaling for den mistede time. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på korrekt lønregistrering.

124 leverandører udvalgt i ny SKI-aftale

Den nye SKI-aftale betyder flere muligheder for hoteller og restauranter i hele landet. 124 leverandører er blevet tildelt, hvilket sikrer et bredt udvalg af konferencesteder for offentlige kunder. Aftalen kommer også flere HORESTA-medlemmer til gode.

Log ind