Vil man som ung være så godt som garanteret arbejde efter endt uddannelse, så kan de være en god idé at kigge mod landets kokkeskoler. En ny kortlægning af CV.dk viser nemlig, at kokkeuddannelsen kommer ind på en andenplads over de uddannelser, der fører til den højeste beskæftigelse.
I analysen bliver kokkeuddannelsen kun overgået af civilingeniør i byggeri og anlæg, som er en masteruddannelse.
HORESTA uddannelses- og projektchef, Pia Svane, kan sagtens genkende resultaterne fra opgørelsen.
”Gastronomuddannelsen giver et hav af muligheder, og samtidig er der stor efterspørgsel på disse håndværkere fra virksomhederne. Derfor er det ikke overraskende, at kokkeuddannede ligger højt på listen, men der hører dog mere med til historien. For ikke alene er man så godt som sikret et arbejde, så er der i øjeblikket også det, som man vil betegne som uddannelsesgaranti. Næsten samtlige af branchens virksomheder har nemlig stor mangel på elever, og samtidig kan svendebrevet være adgangsbillet til alverdens køkkener og udlandseventyr,” siger Pia Svane.
Hun håber, at disse elementer i højere grad vil spille ind hos de unge, når de i fremtiden vælger uddannelse.
”Det er ikke alle, der skal være studenter, ligesom det ikke er for alle at blive fagudlært. Men der er i dag en ubalance, og den skal vi have gjort op med. Vi skal blive endnu bedre til at fortælle alle de fantastiske historier fra branchen, og så skal vi sikre det bedste arbejdsmiljø fra branchens ansatte. For på den måde kan det forhåbentlig blive lige så velanset at få et svendebrev som et studenterbevis,” siger HORESTAs uddannelses- og projektchef, Pia Svane.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025