Efterspørgslen på velsmagende restaurantbesøg og fantastiske hoteloplevelser er vokset lige siden, de sidste restriktioner bortfaldt. Det kan blandt andet aflæses i branchens beskæftigelse, som satte rekord i april. Med 127.300 ansatte på landets hoteller og restauranter overgik måneden den hidtidige aprilrekord i 2019, før coronaen ramte, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, glæder sig over de nye tal og branchens efterspørgsel.
”Både danskere og turister har haft et opsparet behov for at gøre brug af alt det, som oplevelseserhvervet kan tilbyde. Nu er mulighederne igen endeløse, og det er fantastisk, at gæsterne prioriterer samværet, ophold og skønne måltider i en tid, hvor der ellers er stor økonomisk usikkerhed,” siger han.
HORESTA-direktøren mener dog langt fra, at erhvervet har toppet. I de seneste tal fra Danmarks Statistik svarer 54 pct. af restauranterne og 67 pct. af hotellerne, at de er nødt til at sige nej til omsætning på grund af manglende medarbejdere.
”Både omsætningen og beskæftigelsen i erhvervet kunne være endnu højere. Det har virksomhederne virkelig brug for efter to år med nedlukninger og restriktioner. Uden adgang til den nødvendige arbejdskraft, er det nemlig umuligt for dem at realisere deres fulde potentiale. Man skal huske, at hver omsat krone også er en gevinst for statskassen,” siger Jannick Nytoft.
Han tilføjer, at hotel- og restauranterhvervet ikke står alene med manglen på arbejdskraft, og derfor er der nødt til at tænkes i brede løsninger i en helt anden skala end hidtil diskuteret, som øger både den danske og internationale rekruttering.
I den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde hoteller og restauranter sammen med byggeriet flest forgæves rekruttering. 42 pct. af branchernes jobopslag blev ikke besat, eller også var virksomheden nødt til at ansætte en anden profil end den ønskede.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025