I sidste uge gjorde HORESTA opmærksom på det ulogiske i, at serveringssteder mandag aften skulle smide gæsterne på gaden kl. 23 efter de hidtidige restriktioner for derefter at måtte genåbne kl. 00.
Politikerne har lyttet, og derfor må serveringsstederne allerede fra i aften slippe udskænkningsstop og lukketid.
HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, udtaler:
”Vi glæder os over, at politikerne har lyttet til vores appel, og at vi allerede fra i dag kan give gæsterne i erhvervet en forrygende helaftensoplevelse. Vi kan næsten ikke vente med at lægge restriktionerne bag os!”
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver på Facebook.
”Natteliv, barer og restauranter er nogle af dem, der har været hårdt ramt under flere nedlukninger. Vi skal ikke lade firkantede skrivebordsregler spænde ben for en god genåbning ude i restauranternes virkelighed,” skriver han, og han betegner det som "virkelighedsfjernt", hvis regeringen havde holdt hårdt på reglerne.
Barer, restauranter og værtshuse slipper dog ikke for alle restriktionerne. Der vil fortsat være krav om coronapas og mundbind indtil midnat mellem mandag og tirsdag, oplyser Erhvervsministeriet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024