Portermayo, pilsner syltede agurker og sauce lavet af ale. Der kan ikke herske tvivl om, at øl spiller hovedrollen hos et af HORESTAs nyeste medlemmer: Fur Bryghus.

”Vi giver gæsten en god og spændende madoplevelse, hvor vi matcher retterne med hjemmebrygget øl,” siger Per Kristensen, der er forretningsfører på stedet. Restaurantens drift står restaurantchef Danni Boysen for.  

Stærke lokale kræfter
Øen Fur ved Limfjorden er både kendt for smuk natur og nu også for gode øl. Desuden vil restauranten fremadrettet have et endnu større fokus på dyrevelfærd og ikke mindst lokale råvarer.

”Fur er kendt for stærke lokale initiativer og stor passion. Vi har mange kort på hånden her på øen, som vi gerne vil bringe endnu mere i spil i vores forretning,” siger Per Kristensen.

Men selvom der er mange stærke kræfter på øen, kæmper Fur Bryghus også med at tiltrække arbejdskraft. Og det er et kæmpe problem, fordi gæsterne flokkes til bryghuset og restauranten.

”Ligesom resten af landet kæmper vi desværre også med at finde hænder til restauranten. Og det er en ærgerlig udfordring for vores drift men jo også branchen generelt.”

Vil du høre mere om de fordele, der følger med et HORESTA-medlemskab? Så læs mere her.

20240530 DSC00357
Medlemschef
Nadeem Wasi

Log ind