Selvom restriktionerne er væk, så er der stadig panderynker at finde i hotel- og restauranterhvervet. Manglen på arbejdskraft er nemlig stor, og en ny beregning fra HORESTA viser, at erhvervet mangler 21.500 ansatte frem mod sommerens højsæson.
“Det er jo dybt frustrerende, at man som et erhverv, der allerede har været i undtagelsestilstand i to år på grund af covid-19, ikke kan finde den arbejdskraft, der skal til for at genskabe omsætningen”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i HORESTA, i dag til dagbladet Børsen.
Børsen fortæller, at de seneste tal fra december 2021 viser en ledighed på kun lidt over 70.000 personer eller ca. 2,5 pct. af arbejdsstyrken.
Jannick Nytoft appellerer til, at politikerne sætter sig til forhandlingsbordet og laver en aftale, der kan mærkes ude i virkeligheden.
“Medarbejdere er nødvendige for at kunne skabe omsætning. Har man ikke den nødvendige arbejdskraft, så kan man jo ende i en situation, hvor man skal sige nej til gæster og dermed også må sige nej til omsætning,” siger han, og understreger, at det er det sidste virksomhederne har behov for oven på en lang krise.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025