Det er ikke overraskende, at hovedstadens hoteller fortsat har længst vej til normale tilstande på grund af de manglende udenlandske gæster, men nye tal for 2021 viser blandt andet, at Region Sjællands hoteller nu nærmer sig 2019-niveauet.
Regionen indhentede 150.000 overnatninger i 2021 i forhold til 2020, og det betyder, at der nu blot er tale om et dyk på 7,8 pct. sammenlignet med før krisen ramte i 2019.
”Historisk set har Region Sjælland haft en høj andel danske overnattende, og det har uden tvivl været medvirkende til, at regionen har rejst sig så hurtigt. Vi er ikke i mål, og værelserne er nok næppe omsat for samme priser som før krisen, men efterspørgslen er der, og det er unægtelig et vigtigt skridt på vejen,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
I Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er det ca. hver femte overnatning, der fortsat mangler sammenlignet med 2019. Jonas Kjær understreger dog, at der kan være store forskelle internt i regionerne.
”I Trekantområdet har man manglet konferencerne, i Billund har der været ganske få internationale Legolands-gæster, og i Herning har det været småt med messeaktiviteten. Derfor kan overnatningsvirksomhederne disse steder have haft en væsentlig anderledes oplevelse af 2021 sammenlignet med kollegerne langs kysterne i samme regioner,” siger Jonas Kjær.
I Region Hovedstaden mistede hotellerne lige knap 6 mio. overnatninger i pandemiens første år. 1,7 mio. af dem blev indhentet i 2021, men det samlede tab lyder fortsat på 42,7 pct. i 2021 sammenlignet med 2019. Med til historien hører også, at der er åbnet 5.000 nye hotelværelser de seneste to år i hovedstaden.
”Udbuddet er større, og efterspørgslen er fortsat ikke på niveau. Det er noget, der kan mærkes alle steder, og der skal en massiv markedsføringsindsat til for, at vi kan begynde at rette op på udfordringerne i København. Vi har under hele krisen sagt, at nogle virksomheder vil være længere tid om at rejse sig efter krisen, og det er det, som vi ser her. Virksomhederne er afhængige af, at den internationale rejselyst kommer tilbage, og det problem kan de ikke løse alene,” siger Jonas Kjær.
![20240604 DSC00454](/media/35ghpz03/20240604-dsc00454.jpg?anchor=center&mode=crop&width=105&height=142&rnd=133649948108900000)
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025