I sommerens første måned nåede antallet af hotelovernatninger op over 1,9 millioner på landsplan, og dermed blev juni den bedste nogensinde for branchen. Den hidtidige juni-rekord var fra 2019.
HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, glæder sig over udviklingen.
”Det er særdeles positivt, at branchen er kommet tilbage så hurtigt oven på to års opslidende coronakrise. Vi har fået mange af de udenlandske turister tilbage, men det er først og fremmest danskernes opsparede lyst til at rejse rundt og opleve deres eget land, som forklarer de flotte tal”, siger Jannick Nytoft.
Fra juni 2019 til juni i år steg antallet af overnatninger med 225.000. Det er en vækst på over 13 procent.
Siden coronakrisens start har hovedstadens hoteller været særligt hårdt ramt, men i juni er væksten i antallet af overnatninger nu tæt på niveauet for hele landet. Det betyder dog ikke, at hovedstadens hoteller kan juble i samme grad som provinsens. Siden coronaen kom til Danmark er der nemlig åbnet 5.000 nye hotelværelser i København, og dermed er konkurrencen om turisterne blevet voldsomt skærpet.
Antallet af udenlandske hotelovernatninger er endnu ikke helt tilbage på 2019-niveau. Fra juni 2019 til juni i år er der på landsplan tale om et fald på 3,8 procent. Til gengæld er de danske overnatninger steget med 28,3 procent.
”Der vil formentlig gå år, før den udenlandske turisme er tilbage på før-krise-niveau. På markeder som USA, Kina og Japan ligger vi langt under de tal, vi så i 2019, og denne sommer har vist, at der er mange udfordringer med at få rejseaktiviteten op i gear igen”, siger Jannick Nytoft.
Han understreger, at de flotte overnatningstal ikke nødvendigvis ender i lige så flotte tal på hotellernes bundlinjer.
”Lige som resten af erhvervslivet er vi ramt af voldsomt stigende omkostninger, og det rammer selvfølgelig hårdt. Desuden er der stor uvished om udviklingen i verdensøkonomien resten af året. Her trækker sorte skyer sig sammen lige i øjeblikket”, siger Jannick Nytoft.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025