Fra maj til december 2020 fik alle virksomheder et midlertidigt løntilskud for deres elever. Ordningen blev etableret hurtigt, og der blev lagt vægt på, at løntilskuddet så hurtigt som muligt skulle ud til virksomhederne.
Nu skal det så sikres, at virksomhederne har fået det rigtige beløb udbetalt, så ingen virksomheder har fået hverken for meget eller for lidt. Det sker ved, at AUB har kontrolleret, hvad virksomhederne har fået, og hvad de reelt skulle have.
Selvom elevløntilskuddet udløb ved udgangen af 2020, er det først nu, at AUB har kunne få oplysninger om lønkompensationsordningen fra Erhvervsstyrelsen. De oplysninger har været forsinket et par måneder, og derfor er denne regulering også blevet forsinket.
De fleste virksomheder vil ikke opleve en regulering, men alle virksomheder, der har haft elever og været omfattet af ordningen, har modtaget brev fra AUB.
Hvad indebærer det for den enkelte virksomhed:
Hvis virksomheden er enig i AUB’s resultat: Ingen handling nødvendig.
Hvis virksomheden har løntilskud til gode, vil AUB udbetale i slutningen af december.
Hvis virksomheden skal betale løntilskud tilbage, betyder det yderligere sagsbehandling hos AUB, og tidspunktet for opkrævning forventes at blive primo 2022.
Hvis virksomheden er uenig i AUB’s resultat: Virksomheden skal ringe eller skrive til AUB senest 14 dage efter de har modtaget agterskrivelsen.
AUB behandler indkomne henvendelser manuelt og foretager eventuel genberegning af resultatet, såfremt der er nye afgørende oplysninger i sagen.
Hvis ikke AUB hører fra virksomheden indenfor 14 dage, er brevet en afgørelse. Der kan klages over afgørelsen, se nedenfor.
Hvilke klagemuligheder har virksomheden?
Hvis virksomheden har spørgsmål til de oplysninger, som lægger til grund for afgørelsen, kan man kontakte AUB på 70 11 30 70.
Virksomheden kan klage over afgørelsen, ved at sende klagen til AUB med overskriften ”Klage til Ankenævnet for ATP”. Man kan sende via www.virk.dk/aub-kontakt eller via post til AUB, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.
AUB skal modtage klagen senest 4 uger efter fristen i agterskrivelsen på 14 dage.
Hvem skal virksomheden kontakte, hvis de har spørgsmål?
Virksomhederne kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål her. Denne vejledningsside vil blive opdateret løbende på baggrund af de erfaringer, AUB gør sig i de kommende dage.
Hvis man har andre spørgsmål, er man velkommen til at kontakte AUB på 70 11 30 70 (telefontid man-tors. kl. 8-16 og fre. kl. 8-15:30).
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024