Når medarbejdere på en restaurant eller et hotel bliver testet positive eller skal isoleres som nærkontakt, er det en dyr omgang for virksomheden. Kokke og tjenere kan af gode grunde ikke arbejde hjemmefra, som det ellers er muligt i andre erhverv. Dermed står arbejdsgiveren med hele regningen til både løn og omsætningstab. Det fortæller HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard, og adm. direktør i Brdr. Price, Mads Bøttger, til DR TV Avisen.
”Vi er meget hårdt prøvet. Mange af vores kolleger er også økonomisk pressede, og vi kommer ud med underskud på bagkant af denne her pandemi, som vi er uforskyldte i. Det kan jo i værste fald betyde, at nogle må lukke deres forretninger,” siger Mads Bøttger.
(artiklen fortsætter under billedet)
I en situation med stigende smittetal opfordrer, HORESTA, derfor på det kraftigste til, at politikerne hurtigst muligt genindfører reglen om, at arbejdsgivere kan få refunderet dagpenge fra dag 1 og ikke først efter 30 dage, som det er nu.
Reglen gjaldt frem til 1. juli, men blev afskaffet, da smittetallet faldt.
”Vi skal holde situationen under kontrol, så vi undgår yderligere restriktioner. Her vil genindførslen af sygedagpenge fra dag 1 give god mening, så virksomhederne ikke står med hele regningen, når samfundet kræver isolation af værdifulde medarbejdere. Samtidig gør den store mangel på arbejdskraft, at hjemsendte medarbejdere er svære at erstatte og dermed resulterer i tabt omsætning. Derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at politikerne genindfører reglen,” siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.
HORESTA ønsker desuden reglen foldet yderligere ud, så den også gælder, hvis en medarbejder er nødt til at blive hjemme som følge af coronasmittede familiemedlemmer for eksempel børn.
”Vi har været i dialog med flere partier og møder forståelse for vores ønske. Derfor håber jeg, at der vil være opbakning til at imødekomme vores forslag, når Mattias Tesfaye – som bebudet i går – indkalder til drøftelser i den kommende uge”, siger Kristian Nørgaard til DR.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024