Siden den 1. juli har der ikke været nogen økonomisk hjælp at hente for virksomhederne, hvis en medarbejder ikke kan møde på arbejde eller er hjemsendt på grund af corona. Siden indførslen af restriktioner den 8. november har HORESTA efterlyst genindførelse af retten til dagpengerefusion ved coronarelateret fravær, og det har regeringen nu lyttet til. I dag er der nemlig præsenteret en aftale af fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye med opbakning fra arbejdsmarkedets parter.
Det glæder HORESTA, at man har lyttet til erhvervet.
”Når corona nu igen karakteriseres som en samfundskritisk sygdom, så skal vi også genbesøge nogle af de værktøjer, som var med til at hjælpe virksomhederne gennem den seneste bølge af krisen. I HORESTA har vi derfor kaldt på, at arbejdsgivere skal kunne få refunderet dagpenge fra dag 1, ligesom det var tilfældet tidligere,” siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA, og fortsætter:
”Det vigtigste lige nu er at undgå yderligere restriktioner og nedlukninger. Samtidig skal vi hjælpe virksomhederne, når deres nøglemedarbejdere pludselig skal gå i isolation. Den akutte mangel på arbejdskraft betyder, at der ikke står ledige parate til at udfylde hullerne, hvilket betyder nedsat produktionsevne i virksomhederne og tabt omsætning,” siger Kristian Nørgaard.
HORESTA glæder sig desuden over, at dagens politiske aftale rummer muligheden for dagpenge til medarbejdere med hjemsendte børn. Denne aftale har ligeledes eksisteret indtil 1. juli i år.
Samtidig roser HORESTAs politiske direktør, at der i denne uge også er udsigt til, at regeringen vil vedtage loven, der gør det muligt for virksomheder at kræve coronapas fra medarbejderne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025