Efter 18 måneder i coronamørke ser vi på HORESTA Årsdag fremad. Det gør vi i håb om, at vi aldrig mere skal tilbage til tider med nedlukninger og hjemsendte medarbejdere.
Vi kalder derfor dagen Welcome Back Colour. Og farverne går igen, når mørket falder på den 18. november. Så vil HORESTA Lounge Party nemlig afspejle, hvor farverig og festlig en branche, vi er en del af.
I år har vi skiftet de hvide duge og det finpudsede sølvtøj ud med foodtrucks, vinbarer og DJ – og vi glæder os til, at vi sammen skal feste og danse.
Efter et velserveret årsdagsprogram med knivskarpe oplægsholdere og debatter, står menuen på cocktails, street food og networking – kort sagt en fest, som den er bedst.
Nattelivseksperterne Rekom sætter festen i gang med velkomstdrinks kl. 18.30, og kl. 00.00 siger vi tak for i aften.
Tilmeld dig Lounge Party og årsdagen her.
Inden vi skruer op for musikken og forvandler Øksnehallen til en partylounge, løber selve Årsdagen af stablen.
Her fører moderator Morten Resen os igennem et spændende program, hvor I bl.a. kan opleve Danmarks landsholdstræner Kasper Hjulmand, som også er nomineret til Årets Leder, fremtidsforsker Anne Skare og den amerikanske keynote speaker Sylvie Di Giusto.
Et stærkt erhvervspanel bestående af ledere fra branchen vil debattere fremtidens arbejdskraft, og en række nye spillere på markedet, vil fortælle om deres entré i branchen.
Tre unge ambassadører, der netop nu er i gang med at uddanne sig inden for vores erhverv, vil desuden give deres bud på, hvordan vi fastholder begejstringen for vores fag blandt de unge.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025