Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning har fredag den 26. februar udsendt udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021; "Katalog over initiativer i Restaurations- og Nattelivsplan 2021" samt en reel indstilling til Kultur og Fritidsudvalgets møde den 4. marts.

Indledningsvist vil erhvervet gerne kvittere for, at Kultur og Fritidsforvaltningen har lyttet til de mange gode forslag og initiativer, som bl.a. er blevet forelagt i forbindelse med afholdelsen af ’Advisory Board for natteliv’ i hhv. december og januar med aktiv deltagelse fra flere virksomheder, DRC og HORESTA. Det er yderst positivt, at den overordnede idé om en fælles vision om ’Det bedste værtskab i Europa’ som en samlende kraft for både beboere, virksomheder og gæster er et bærende element i planen, og at der herudover sættes yderligere kommunale midler af til at føre visionen ud i livet.

Det gælder også yderligere midler til flere ’Natteværter’, kampagner, yderligere uddannelse af medarbejdere i nattelivet, større indsats mod affald i gaderne, flere midler til støjvagter, tiltag til at indføre ordenskorps og andre gode forslag, som erhvervet bakker fuldt op om. De første to kapitler i planen er således et udtryk for et godt samarbejde mellem både Københavns Kommune, beboere, NGO’ere og erhvervet om at finde gode løsninger til de udfordringer, som nattelivet i København også indebærer.

Problemet

Desværre indeholder planens kapitel 3 også flere punkter og formuleringer om ændring af praksis i Bevillingsnævnet for udstedelse af nattilladelser. En ændring som erhvervet ikke kan opfatte på andre måder, end et klart ønske fra Københavns Kommune om at have muligheden for at lukke et helt segment inden for det københavnske natteliv og nøje udvælge, hvilke virksomheder der kan få lov til at drive deres forretning videre. København bliver inddelt i fire zoner, hvor ’Rød Zone’ er det nye store varslingsområde, der beskrives som havende flest udfordringer i nattelivet. Det er en voldsom udvidelse af den allerede eksisterende varslingszone for nattilladelser.

Når en zone udvides til at dække over så stort et område, som ikke fremover får nye nattilladelser mellem 24 og 05, så vil det uden tvivl få store konsekvenser for innovationskraften og iværksætterlysten i erhvervet. For når man ikke kan få de nødvendige tilladelser, hvorfor så starte et nyt og spændende nattelivskoncept op?

Fra s. 15 i Restaurations- og nattelivsplanen:

”På den baggrund ønsker Københavns Kommune at begrænse mængden af nye alkoholbevillinger til restaurationer i kategori B og C i denne zone. Derudover vil Bevillingsnævnet fremadrettet tage udgangspunkt i følgende retningslinjer, når det træffer afgørelser i sager om meddelelse af nattilladelser i denne zone:

− Som klart udgangspunkt gives der ikke nye nattilladelser i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 på alle ugens dage. Kommunen ønsker, at dette også skal gælde ved overtagelser og fornyelser.

− Der føres et skærpet tilsyn med serveringssteder med mange klager, hvor det blandt andet vurderes, om der er tilstrækkeligt med særlige og tungtvejende grunde til at begrænse den pågældende nattilladelse til for eksempel kl. 24.00 eller kl. 02.00.

− For serveringssteder, der holder åbent fra kl. 24.00-05.00, skal der altid foretages en vurdering af, om der er grundlag for at fastsætte vilkår om, at restaurationen skal holdes lukket for eksempel i morgentimerne fra kl. 05.00-10.00.

− Det skal i højere grad overvejes, om der er grundlag for at knytte vilkår til en nattilladelse (for eksempel om indretning af rygekabine eller forbud mod rygning udendørs).

− Restauratører, der søger om lukkede selskaber, skal angive, hvor mange mennesker der deltager.”

Hvis forslaget fastholdes i nattelivsplanen, vil det de facto betyde, at Københavns Kommune har mulighed for helt systematisk at lukke alle de virksomheder, de ikke ønsker i det københavnske natteliv. Og helt uden mulighed for at omgøre en sådan beslutning.

Det vil desuden betyde, at de pågældende virksomheder med et fingerknips får forringet deres markedsværdi så voldsomt, at det vil medføre et massivt økonomisk tab, fordi de ikke vil kunne sælges videre med en tilhørende nattilladelse, som vanligt. Derudover vil virksomhedernes forringede finansieringsmuligheder som følge af Coronakrisen fortsætte med at skabe alvorlige udfordringer for virksomhederne. Ingen penge- eller kreditinstitutter vil låne penge ud til folk, der ikke kan fremvise en lønseddel. Og for disse virksomheder er nattilladelsen deres lønseddel til bankerne for at få lån.

Ligeledes gælder det, at alle virksomheder med en alkoholbevilling og nattilladelse på et tidspunkt skal have disse fornyet. Ej her er virksomhedsejere sikret, at deres forretningsgrundlag kan videreføres, da kommunen ultimativt kan beslutte ikke at forny den betingelse for selve forretningsgrundlaget, som nattilladelser udgør for dette segment. Det stiller virksomhedsejere med nattilladelse uden retssikkerhed for at kunne videreføre den forretning, som de i årevis har investeret store summer i. Det er det samme som at tage levebrødet fra virksomhedsejerne.

Men det er ikke kun de konkrete virksomhedsejere, der driver forretningerne i København, som bliver voldsomt berørt af dette. Hele den værdikæde som ligger til grund for, at vi har et spændende og varieret natteliv bliver berørt. Det indbefatter også alle de mange leverandører, som føder ind til denne del af erhvervslivet i København. Det er spiritus- og ølproducenterne og alle rå- og fødevareproducenterne, som får færre kunder at levere deres varer til. Og alle vores kulturinstitutioner, kan potentielt vinke farvel til rigtig mange gæster, hvis ikke der er steder i byen, hvor man kan nyde et glas vin eller en bøf efter en god forestilling eller koncert.

Forslaget vil med andre ord have katastrofale og ødelæggende konsekvenser for restaurations- og nattelivsbranchen, hele den københavnske gastronomiscene, turismen, kulturlivet og København som hovedstad. Det risikerer samtidig at få stor negativ betydning for kulturaktører som fx koncertsteder, hvor bevillinger i høj grad er med til at understøtte et levende kulturliv, og hvor der også i udpræget grad er samspil med det eksisterende restaurations- og natteliv. Endelig stiller det virksomhedsejere med nattilladelse uden retssikkerhed for at kunne videreføre den forretning, som de i årevis har investeret store summer i. Gæsterne vil dermed ikke længere få den nødvendige helhedsoplevelse af København som en hovedstad med et meget varieret og spændende og restaurations-, musik- og natteliv af utrolig høj kvalitet.

Planen vil som nævnt ovenfor også få store konsekvenser for innovationsgraden inden for erhvervet og ligeledes store konsekvenser for den fremadrettede interesse i at investere i udviklingen af det københavnske restaurations- og nattelivserhverv. Herved svækkes København som førende turistdestination, epicenter for gastronomi, en førende konferencehovedstad i Europa, verdens førende grønne og bæredygtige metropol og alle de andre stærke visioner, som erhvervet sammen med WoCo, Københavns Kommune og andre gode kræfter arbejder sammen om at opfylde.

Naturligvis skal festen ikke foregå udendørs i gaden. Festen skal i stedet for foregå i sikre og trygge rammer indendørs hos de professionelle nattelivsvirksomheder! Virksomhederne er en del af løsningen – ikke problemet.

Politiske visioner vs. konkrete bestemmelser

Overordnet set efterlyser vi, at en ’Restaurations- og nattelivsplan’ udelukkende indeholder politiske visioner for, hvordan udviklingen i restaurations- og nattelivet tænkes gennemført. Vi mener ikke, at en restaurationsplan bør indeholde hverken generelle eller konkrete bestemmelser om, hvordan bevillingsmyndigheden skal træffe afgørelser i henhold til restaurationsloven.

Som altovervejende udgangspunkt skal ansøgninger om nattilladelse behandles individuelt og konkret. Herudover skal det anføres, at en eventuel ændring af bevillingsmyndighedens praksis alene kan vedrøre nye ansøgninger.

Ved overførelse eller fornyelse af en nattilladelse er der tale om en velerhvervet rettighed – en såkaldt begunstigende forvaltningsakt, hvor den enkelte restauratør og virksomhed har indrettet driften af virksomheden på det grundlag, der senest er opnået tilladelse til. Restauratøren har derfor en berettiget forventning om, at bevillingen kan både fornyes ved udløb og overføres ved salg. Hvis bevillingsnævnet gennemfører en ændring af praksis, som omfatter allerede etablerede virksomheder, vil det de facto betyde, at virksomheder systematisk kan lukkes og mister deres eksistensgrundlag.

Bevillinger, herunder nattilladelser, er tidsbegrænsede op til en maksimal periode på 8 år. Med dette forslag har Kultur og Fritidsforvaltningen med denne periode reelt givet bevillingsnævnet kompetence til at fratage virksomhederne i ’Rød Zone’ deres fremtidige levebrød. Hertil fratages virksomhederne den grundlæggende ret, som alle virksomheder besidder, nemlig at deres virksomhed kan afstås til tredjemand og dermed drives videre, da der med et klart udgangspunkt om ikke at give nye nattilladelser i forbindelse med overtagelser eller fornyelser af bevillinger, sættes en direkte stopper for dette.

Et København uden et professionelt restaurations- og natteliv

Københavns Kommune, herunder specielt den definerede ”Rød zone”, er med Forvaltningens indstilling om ikke at give nye nattilladelser i forbindelse med bevillingsovertagelser eller fornyelser, stillet en markant anden fremtid i udsigt. Nemlig en fremtid uden et restaurations- og natteliv efter kl. 24.

Hvem er det man tilgodeser med dette forslag? Der står et samlet turisme- og oplevelseserhverv i København, som tegner de virksomheder, der har lidt allerstørste tab igennem Coronakrisen. Disse virksomheder skal genoprettes efter snart et år med flere nedlukninger og utallige restriktioner. Den genopretning kommer til at tage flere år. Og samtidig med, at Københavns Kommune, i partnerskab med WoCo og Erhvervsministeriet lancerer en genstartsplan for København – ’Comeback Copenhagen’, så lanceres dette altødelæggende forslag også. Det hænger slet ikke sammen.

Når der opleves udfordringer og problemer i nattelivet i København peges fingeren meget hurtigt mod erhvervet, som årsagen. Erhvervet er en del af løsningen – ikke problemet. Og det er i denne optik de første kapitler af nattelivsplanen skal læses. Erhvervet ønsker i samarbejde med kommunen at finde løsningerne, så alle kan sameksistere – beboere, virksomheder og gæster. Det er samarbejdets og dialogens vej, som skal i fokus i en restaurations- og nattelivsplan.

Hvis Københavns Kommune fastholder den ændring af praksis for udstedelse af nattilladelser, som det står i planen, at kommunen ønsker, så kan man ikke forvente, at erhvervet står klar til at samarbejde. Så kan man forvente det diametralt modsatte. Man kan selvfølgelig ikke forvente samarbejde fra et erhverv, som ikke har en sikret ret til at drive deres forretning mange år ud i fremtiden. Restaurations- og nattelivsvirksomhederne beskæftiger mange mennesker; fodrer kommunekassen med mange skatter og afgifter, og det er hele ’sammenhængskraften’ for os som mennesker for at kunne få opfyldt vores behov for at være sociale, kulturelle og festglade individer. Den værdi fortjener dyb respekt og værdsættelse - ikke afvikling.

Man sigter, med disse voldsomme begrænsninger for erhvervet, efter en kontrolleret håndtering af særligt de unge og festglade mennesker, som higer efter at ’gå i byen’ med alt det gode, som det indebærer, herunder den spirende danske gastronomi, musikscene og iværksætteri.

Tilbage står spørgsmålet, om dette virkelig er det signal, Københavns Kommune vil sende til omverdenen, at her er nogle virksomheder - men ikke alle velkomne? Og er det virkelig den måde, man vil behandle et erhverv, som lige nu kæmper for deres eksistens og overlevelse, på? Det er ikke måden, hvorpå man skaber et stærkt brand som erhvervsvenlig kommune.

Udfordringerne i det københavnske natteliv går ikke væk ved at fjerne det professionelle restauration- og nattelivs eksistensgrundlag. Det løses i dialog og samarbejder med Københavns Kommune på tværs af brancher og interessenter. Og det er den vej, vi skal fortsætte ad.

Mvh.

DRC – Danmarks Restauranter & Cafeer, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Danmarks Rejsebureau Forening Bryggeriforeningen, SMVdanmark, Dansk Live, KBH – Commerce & Culture, Nyhavn – Restauranterne og Barerne i Nyhavn, De Samvirkende Købmænd, Ejendom Danmark, Vin & Spiritus Organisation i Danmark og HORESTA

Læs Berlingskes historie på opråbet her.