Nye beregninger viser, at nedlukningen af udendørs idræt, fritidsliv og kulturinstitutioner formentlig havde meget lille betydning for begrænsning af smitten.
På den baggrund spurgte TV-Avisen her til morgen, om der nu bør laves beregninger på en eventuel åbning for udeservering. Til det svarede HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard:
”Åbning for udeservering kan give mening for dem, som i forvejen laver take away og har deres køkken åbent. Men man må jo altså ikke tro, at en branche som restaurationsbranchen – og ikke mindst i Danmark - kan leve af at have udendørsservering. Vi skal jo have medarbejdere på arbejde, og vi skal åbne vores produktion. For langt de fleste vil det ikke give mening alene at have en udendørsservering”.
HORESTA ønsker en genåbning af restauranterhvervet hurtigst muligt. Men understreger, at det økonomiske fundament for genåbningen skal være i orden. Hvis de generelle hjælpepakker og lønkompensationen udfases samtidig med genåbningen, kan det få store konsekvenser for erhvervet, hvis restriktioner gør det svært at få gang i omsætningen. Derfor kan en genåbning koste mange virksomheder livet.
”Vi er et erhverv, som har været lukket i snart et år – langt de fleste af månederne i hvert fald. Der har ikke været nogen penge. Tværtimod kun omkostninger, omkostninger, omkostninger,” sagde Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norsk hotelmilliardær omdøber kendt hotelkæde
14-01-2025
-
Flere stillinger forsvinder fra positivlisten
14-01-2025
-
Verdensturismen boomer igen med stærk vækst i nye regioner
14-01-2025
-
HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt
14-01-2025
-
300.000 ansøgninger til Joe & The Juice: AI erstatter traditionelle jobansøgninger
14-01-2025
-
AI skaber nye muligheder for turismebranchen
14-01-2025
-
Andelsdiskotek kan blive samlingspunkt for Vordingborgs unge
14-01-2025