HORESTA efterlyser i dag en langsigtet plan for, hvornår Danmark igen kan tage imod udenlandske turister.
”Det handler simpelthen om horisont. For når der ikke er nogen horisont, er der heller ikke nogen bookinger, og det er altså afgørende for den periode, vi går ind i, og ikke mindst for sommeren”, siger politiske chefkonsulent, Kristian Nørgaard, i dag til TV2/News.
Flere af landene rundt omkring i Europa et begyndt at lave planer for, hvordan de kan åbne døren for udenlandske turister til sommer. Det samme bør Danmark gøre, for ellers risikerer vi, at danskerne rejser væk, uden at vi samtidig er i stand til at tiltrække gæster fra udlandet, påpeger HORESTA.
Udenlandske ferie- og forretningsturister står i et normalt år for næsten halvdelen af turismeomsætningen i Danmark. I 2018 omsætte de for 58 milliarder kroner.
HORESTA mener, at en åbning af grænserne for turister vil være mulig, hvis man kræver, at de er vaccinerede eller kan fremvise en negativ coronatest.
”Vi har meget stor forståelse over for, at der er nødt til at være en bevågenhed om grænseproblematikken. Det handler også om at undgå at få mutationer ind i Danmark. Men når man har en vaccine, når man er testet negativ, så smitter man altså ikke mere, hvis man kommer fra Hamborg end hvis man kommer fra Herning”, siger Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024