Det er nu muligt at klage over markedsføring af spil i Danmark. Målet med det nye Spilreklamenævn er at bevæge spilleindustrien i en mere ansvarlig retning, og nævnet får til huse i HORESTA.

Spilleindustrien blev i sommeren 2018 enige om et adfærdskodeks for hele spilleindustrien, og med den endelige konstituering og stiftelse af Spilreklamenævnet videreføres dette konstruktive samarbejde. Hensigten med Nævnet er, at spilleindustrien i fællesskab kan skabe en bedre markedsføringskultur, øget selvjustits og fælles retningslinjer.

Morten Rønde er direktør for brancheorganisationen Spillebranchen, og han glæder sig over, at konstitueringen af Nævnet og den formelle stiftelse heraf nu er endeligt på plads:

”Jeg glæder mig over, at konstitueringen og den formelle stiftelse af Spilreklamenævnet nu er endelig på plads. I spilleindustrien er vi meget bevidste om, at vi bærer et ansvar for de brugere, som benytter spil. Med Spilreklamenævnet har vi fået en effektiv ”vagthund”, som skal være med til at sikre og fastholde en ansvarlig og etisk markedsføring af spil”, fortæller han.

Nævnet har allerede modtaget en klage og har også valgt at tage en anden sag op af egen kraft.

Nævnet er sammensat af 5 medlemmer. En formand, som er dommer, 2 repræsentanter fra Spilleindustrien og 2 repræsentanter, som repræsenterer spilbrugerne.

Nævnets formand og medlemmer er:

Formand, dommer, Jacob Scherfig, Københavns Byret

Thomas Marcussen, Klinikleder, cand. psych. aut., Forskningsklinikken for Ludomani,                   

Lars Pynt Andersen, Lektor,  Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU, Aarhus Universitetshospital                                                           

 

Lotterierne

Kate Jacquerot, Juridisk direktør, Danske Spil A/S

Morten Rønde, Direktør, Spillebranchen

 

Dansk Automat Brancheforening

Gunnar Sørensen, Formand                                                                                                                                                                             

Erik Jensen, Bestyrelsesmedlem Dansk Kasinoforening, Casino Copenhagen

 

De to sidstnævnte medlemmer indtræder alene i Nævnet i stedet for lotteriernes repræsentant, hvis den indgivne klage vedrører hhv. landbaserede spilleautomater eller et landbaseret kasino.

Mere information om Nævnet - og mulighed for at indgive klage til nævnet - kan findes på Nævnets hjemmeside her.

Bag Spilreklamenævnet står spilleindustrien

Spilleindustrien består af Elite Gaming A/S, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Kasinoforening, Danske Lotteri Spil A/S, Danske Spil A/S, Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet, Royal Casino, Varelotteriet og Danish Online Gambling Association, som inkluderer CEGO A/S og Danske Licens Spil A/S.

HORESTA vinder principiel voldgiftssag inden for offshore

HORESTA har vundet en vigtig faglig voldgiftssag inden for offshore-overenskomsten med 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Sagen kunne have medført store ekstra omkostninger for de berørte virksomheder på overenskomsten.

Nye barselsregler for surrogat- og stedbarnsforældre i 2025

Fra 1. januar 2025 træder nye barselsregler i kraft, som sikrer bedre rettigheder for forældre via surrogataftaler og stedbarnsadoption. De nye regler betyder blandt andet, at begge juridiske forældre i en surrogataftale nu får ret til fravær med barselsdagpenge.

Webinar: Sådan håndterer du opsigelser

Hvordan sikrer du en korrekt og smidig proces, når ansættelsesforhold ophører? Karina Lafrenz, juridisk chef hos HORESTA, inviterer dig til et webinar, der giver indsigt i reglerne og vigtige faldgruber, du skal undgå.

Log ind