HORESTA estimerer, at de danske serveringssteder mister 500 mio. kr. om måneden alene på grund udskænkningsstop og lukketidskravet. Restriktionerne betyder for eksempel, at virksomhederne ikke kan servere alkohol til anden halvleg af fodboldkampene ved det kommende EM. Og går kampene i forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence, så skal gæsterne sendes på gaden inden afgørelsen.
Politisk direktør, Kirsten Munch, mener, at lukketiden er en af de restriktioner, som sundhedsmæssigt giver mindst mening.
”Man smitter hverken mere eller mindre før eller efter kl. 22. Dertil kommer, at selv sundhedseksperter har påpeget problemet i, at man ved en fast lukketid ender med at sende mange mennesker ud på gaden på samme tidspunkt”, siger hun, og fortsætter:
”Vaccinationsdækningen stiger, og vi har lave smitte- samt indlæggelsestal. Hvad mere skal der til for, at vi begynder at kære os om de virksomheder, der gennem 15 måneder har tabt penge hver eneste dag? Vi mener, at det er på tide, at alle restriktionerne frafalder, nu hvor alle over 50 år er blevet tilbudt vaccinen. Lige nu sætter restriktionerne en gevaldig stopper for erhvervets muligheder for at skabe omsætning, og vi mener, at det er på tide, at man fra politisk side giver branchen deres forretningsgrundlag tilbage,” siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA.
Foruden tabet forbundet med lukketiden estimerer HORESTA, at kravet om coronapas hver måned koster serveringsstederne 1 mia. kr. i tabt omsætning.
Hun understreger, at hvis virksomhederne skal have en chance for at tilbagebetale moms- og A-skattelån allerede i 2022 og 2023, så skal de ikke blot tilbage på omsætningsniveauet fra tidligere, men højere endnu.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024