Hvor længe skal restauranterne tjekke coronapas? I hvor lang tid skal en stor andel af bordene fortsat være fjernet for at leve op til afstands- og kvadratmeterkrav? Og hvornår kan virksomhederne igen selv bestemme deres lukketid?
Restauranterhvervet er stadig underlagt et hav af restriktioner, og HORESTA mener, at det er uhørt set i lyset af den nuværende smittesituation. Formand i erhvervsorganisationen, Jan V. Laursen, efterlyser en udfasning af restriktionerne.
En ny Gallup-undersøgelse viser, at hver fjerde dansker har fravalgt restaurantbesøg på grund af coronapas-restriktionen. HORESTA estimerer et samlet omsætningsfald på 1,5 mia. kr. for restauranterne i maj, og coronapas-restriktionen er årsagen til 1 mia. kr. i tabt omsætning om måneden.
”Der er jo mange koncepter blandt landets serveringssteder, men fælles for dem er, at de alle er påvirkede på den ene eller den anden måde af de politiske benspænd, som gevaldigt begrænser deres omsætning. Erhvervet har gang på gang holdt for under krisen, og de fortjener svar på, hvornår de igen har friheden til at drive deres egen forretning,” siger Jan V. Laursen, og fortsætter:
”Niveauet af restriktioner for erhvervets virksomheder matcher slet ikke den nuværende coronasituation. Der er meget få indlagte, vaccineudrulningen har taget fart, og behovet for omsætning i erhvervet har efter 15 måneders intens krise nået et hidtil uset niveau”.
Han understreger, at hvis virksomhederne skal have en chance for at tilbagebetale moms- og A-skattelån allerede i 2022 og 2023, så skal de ikke blot tilbage på omsætningsniveauet fra tidligere, men højere endnu.
”Afvikling af gæld forudsætter, at virksomhederne først kan tjene penge. Det er for mange helt umuligt med de nuværende politiske restriktioner, og vi mener, at man i stedet for at sende erhvervet ud i en endnu vanskeligere overlevelseskamp med udfasning af hjælpepakker burde se på, hvordan man kan hjælpe branchen ud af krisen,” siger HORESTAs formand, Jan V. Laursen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024