Den aktuelle mangel på arbejdskraft i hotel- og restauranterhvervet har enorme konsekvenser for den daglige drift.

Det viser en analyse, som HORESTA netop har gennemført blandt medlemsvirksomhederne.

Over halvdelen er ejerne har måttet skrue op for arbejdstiden, og arbejdsgangene er blevet ændret for medarbejderne i 41 procent af virksomhederne. Et tilsvarende antal virksomheder har måttet takke nej til ordrer, mere end hver tredje har justeret på serviceniveauet, og mere end hver fjerde har reduceret åbningstiden.

”Det skal ikke være manglen på hænder, der sætter begrænsningerne. Vi skulle gerne få endnu mere travlt, i takt med, at coronarestriktionerne udfases yderligere, så det er ikke bare et hul, der skal lukkes. Der skal forhåbentlig også bygges mere på,” siger politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard.

På tværs af hotel- og restaurantvirksomhederne i undersøgelsen svarer 61 pct., at rekruttering af tjenere og serveringspersonale udgør en meget stor eller stor udfordring. For kokke er samme tal 56 pct. Blot henholdsvis 4 og 3 pct. oplever ikke rekruttering af tjenere og kokke som en udfordring i øjeblikket.

Udfordringen med mangel på arbejdskraft er størst blandt overnatningsvirksomheder udenfor hovedstaden, hvor to ud af tre svarer, at rekruttering af tjenere er en ”stor” eller ”meget stor” udfordring.

Behov for udenlandsk arbejdskraft

I medierne har det været stor fokus på, at mange unge har været beskæftiget som podere og derfor ikke har været tilgængelige for hotel- og restauranterhvervet i forbindelse med genåbningen. Men HORESTA mener, at problemet er langt større. Blandt andet er der akut brug for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

”I regeringens forståelsespapir fra 2019 beskrives, at man vil lokke mere arbejdskraft til Danmark gennem jobcentre i Sydeuropa, og det kunne jo være rigtig god timing at åbne disse jobcentre nu med den nuværende mangel på arbejdskraft,” siger Kristian Nørgaard.

Derudover peger han på, at dette er en god mulighed for at revurdere reglerne vedrørende international arbejdskraft, hvor for eksempel beløbsordningen gør det muligt for udlændinge fra lande uden for EU at komme til Danmark for at arbejde. Dog kun hvis de har et job, hvor de kommer til at tjene mindst 445.000 kroner om året.

Du kan læse hele undersøgelsen her