Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA og den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation HOTREC, skriver følgende indlæg i dagens udgave af Børsen

Statsministeren har flere gange sagt, at det er nu, vi skal holde ud og fokuseret kæmpe os igennem den sidste del af krisen. Det samme kan siges om kompensationsordningerne. Det er nu, at de skal sikre en hjælp, som får langt de fleste virksomheder det sidste stykke igennem krisen. For virkeligheden er, at store dele af det danske turisme- og oplevelseserhvervet lider. Virksomheder betaler, til trods for kompensationsordninger, stadig selv en stor del af regningen hver eneste måned, og det er svært, når omsætningen er tæt ved nul.

Vi er nødt til at få skruet op for dækningen af virksomhedernes udgifter, og tilbagebetalingen af de store, udskudte regninger skal gentænkes. Få virksomheder har nemlig midlerne på kontoen til at betale A-skat, AM-bidrag eller for den sags skyld momsen i de kommende måneder, når vi ser tilbage på slutningen af 2020, som var næsten uden gæster og arrangementer.

Uden denne snak vil snart et års kompensation til erhvervet have været uden nytte, for virksomhederne må dreje nøglen om. Det er i samfundets interesse, at vi også har et stærkt oplevelseserhverv på den anden side af denne krise. FN estimerer, at for hver million dollars mistet i international turismeomsætning, så mister et land indkomst for yderligere 2-3 mio. dollars.

Hotel- og restauranterhvervet har været blandt de stærkeste jobskabere på det private arbejdsmarked siden finanskrisen, og vi er et erhverv, der kan rumme alle medarbejdere. Men det forgangne år har vi sagt farvel til hver femte medarbejder, og det koster dyrt. Ikke kun for de virksomheder, der mister gode kolleger med masser af knowhow, men også samfundet betaler en høj pris, når vores virksomheder ikke længere kan spille den samme store rolle som tidligere i forhold til for eksempel at beskæftige udsatte grupper og bidrage til at integrere landets nyeste borgere. Denne opgave kan erhvervet først løfte igen om flere år, hvis vi ikke får den rette hjælp nu.

Og Danmark er ikke alene i denne situation. Verden over står nationer i samme situation. For inden krisen beskæftigede turismen 1 ud af 10 verdensborgere, og erhvervet har ifølge FN tredoblet sin værdi de seneste tyve år. Det seneste års krise har bragt flere end 100 mio. job i branchen i fare på verdensplan, og Verdensbanken forudsiger, at mellem 70 og 100 mio. mennesker kan blive skubbet ind i ekstrem fattigdom på grund af pandemiens indflydelse på blandt andet turismeomsætningen.

Der er ingen tvivl om, at erhvervet igen bliver et vækstlokomotiv, både i Danmark og i resten af verden, og det er til glæde for alle dele af samfundsøkonomien. Men vi når ikke tophastighed med et fingerknips. Derfor er der også brug for at forlænge hjælpen, da turismeerhvervet er kendetegnet ved lange bookinghorisonter, og gæstebogen bliver ikke fyldt op dagen efter den genåbning, som vi higer efter.

I Danmark vil erhvervet igen skabe job til alle befolkningsgrupper, men før vi når der til, er der nogle gevaldige udfordringer, der skal løses. Kigger vi ikke nærmere på regningerne og dækningen i kompensationsordningerne kan rigtig meget arbejde være spildt.