Af Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, HORESTA

Ændringerne af Epidemiloven har haft vidtrækkende konsekvenser for erhvervslivet. Det så vi, da Corona-krisen ramte i marts, hvor loven meget hurtigt blev ændret, og med et fingerknips stillede erhvervslivet uden ret til erstatning for de økonomiske tab, virksomhederne har lidt som følge af Corona-pandemien. Den paragraf, som i den tidligere Epidemilov sikrede denne ret, blev nemlig helt enkelt slettet fra lovteksten.

Nu er der så en ny version af loven i høring og for os i HORESTA, er det afgørende, at erhvervslivet får sikkerhed for, hvordan de er stillet i tilfælde af en nye pandemi. For det er nok ikke for meget at sige, at skinnerne til kompensation blev lagt mens toget kørte i 2020, og det medførte et hav af spørgsmål for de virksomhedsdrivende samt større tab end nødvendigt. Og et utal kompensationsordninger har skabt et kludetæppe af ansøgningsformularer og ordninger, som virksomhederne skal holde styr på.

Med alt dette in mente, er det dybt bekymrende, at det i det nye lovforslag stadigvæk ikke fremgår, at erhvervslivet og virksomheder har krav på erstatning, når forretningen grundet politiske beslutninger i en sundhedskrise enten begrænses eller helt umuliggøres. Fuld erstatning i forbindelse med ekspropriering er ikke fyldestgørende i denne sammenhæng, da dette i de færreste tilfælde vil være det egentlige anvendte indgreb, men hvor andre indgreb og beslutninger i realiteten vil have samme effekt.

Det er HORESTAs holdning, at de voldsomme økonomiske negative effekter, som de politiske beslutninger vedrørende COVID-19 har haft på særligt turisme- og oplevelseserhvervet som følge af ønske om at inddæmme en epidemi, skal erstattes. Vi ved nu, at de restriktioner, som er indført fra politisk side for at inddæmme epidemien, har haft voldsomme konsekvenser for særligt turisme- og oplevelseserhvervet. Og retten og kravet til kompensation kan og skal ikke gradbøjes og efterlades i en politisk aftale om at nedsætte et udvalg, der skal se på det og forhandle det. Det skal sikres ved lov!

HORESTA understreger derfor i høringssvaret, at det gøres gældende i loven, at erstatninger og kompensation for tab, forårsaget af politiske tiltag i forbindelse med en epidemi eller pandemi, fremgår af den nye epidemilov. Desuden bør det herudover også fremgå, at erstatning og kompensation skal fastlægges med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.

Varslingssystem

En anden stor udfordring for erhvervet har ligeledes igennem krisen været, at det ikke har været muligt at planlægge driften af forretningen i takt med epidemiens udvikling. Det er derfor af stor betydning for erhvervet, at der udarbejdes et varslingssystem, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente af restriktioner i en given epidemi. Den 31. oktober 2020 fremlagde regeringen et sådant varslingssystem. HORESTA vil anbefale, at et varslingssystem indskrives i epidemiloven.

HORESTA anbefaler desuden, at det i forbindelse med indførelse af restriktioner, indskrives, at disse udmeldes under rimelige vilkår, således at erhvervet ikke pålægges at omstille deres forretning inden for mindre end 48 timer i forhold til iværksættelse af restriktioner.

Oplysningspligt og smitteopsporing

Det fremgår ikke af lovforslagets, at der påhviler en oplysningspligt for medarbejderen over for arbejdsgiveren, hvis denne er blevet konstateret smittet med en smitsom sygdom, alment farlig sygdom eller samfundskritisk sygdom såsom COVID-19. Det bør fremgå i loven, mener vi i HORESTA.

Trods nogle ændringer og omskrivninger ser vi stadigvæk, at væsentlige mangler udestår med dette udkast til en ny epidemilov – nemlig de forhold, som skal sikre dansk erhvervslivs ret til kompensation og erstatning. Corona-pandemien har vist, hvor omkostningsfuldt politisk indgriben kan være på private virksomheder og deres mulighed for at drive forretning. Det er dansk erhvervsliv der skaber vækst, omsætning og arbejdspladser i hele landet, og derfor må vi som minimum forvente, at der udformes en lovgivning, der sikrer, at hånden holdes under dem i en krisetid, som også regeringen lovede 11. marts og frem. Det løfte skal de holdes oppe på ved lov.