HORESTA glæder sig over, at regeringen nu inviterer erhvervs- og kulturlivet til at bidrage til udviklingen af et coronapas. Fokus bør først og fremmest være på at udvikle et pas, der kan bruges på tværs af så mange landegrænser som muligt, mener HORESTA.
”Vi har meget længe arbejdet for at få udviklet et digitalt pas, som indeholder oplysninger om vaccination, antistoffer og negativ test. Sådan et pas kan være et redskab til at få samfundet i gang så hurtigt som muligt”, siger Jens Zimmer Christensen, der er formand for HORESTA.
Han opfordrer regeringen til at lægge pres på EU for at få lavet en løsning, der involverer alle medlemslande og samtidig vigtige samarbejdspartnere som for eksempel USA, Storbritannien og Norge.
”For turisme- og oplevelsesindustrien er det afgørende at få gang i den internationale turisme. Vi kan frygte, at der kan gå år, før den er tilbage på noget nær før-krise-niveau. Med et internationalt coronapas vil vi kunne fremme processen. Både hvad angår ferie- og forretningsrejser. Danmark mister lige nu milliarder af kroner på, at turismen er sat helt i stå,” siger Jens Zimmer Christensen.
HORESTA mener også, at hele markedet for større møder og konferencer, messer, events, koncerter m.v. hurtigere kan sikres et reelt forretningsgrundlag, hvis det bliver muligt at afvikle begivenheder, hvor der er sikkerhed for, at alle enten er vaccinerede, har antistoffer eller er testet negative.
”En vigtig forudsætning i den forbindelse er, at genåbningen kan ske på et økonomisk solidt grundlag. Coronapasset skal ikke bruges til at fremskynde en genåbning, som ikke giver forretningsmæssig mening. Det er der på ingen måde økonomi til i erhvervet lige nu,” siger Jens Zimmer Christensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024